Indlæg tagget med ‘Hemmelighed’

Adventsgaver fjerde søndag i advent 2013…

Min mor og jeg har endnu en gang pakket vores adventsgaver ud. I min pakke var der nogle fine, små lysestager i keramik.

 

Min mor fik en strikket halskæde…

 

Det er samme model, som er i dagens adventsgive away – blot i en finere udgave.

 

Idéen til halskæden er ikke min – jeg har findet den hos olgajazzy. Hun har lavet en rigtig fin DIY på den, så hvis du har lyst, så kig forbi hende. Udgaven til min mor er lavet i coast garn og strikket på pind 3. Den, som gemmer sig i dagens adventsgive away er strikket i fritidsgarn på pind 4 eller 5 (jeg kan ikke lige huske det). Denne er blot strikket kortere.

 

 

Adventsgaver tredje søndag i advent 2013…

I dag er der pakket adventsgaver op i Vestjylland samt i Nordjylland. I gaven til min mor var der lidt julepynt

 

Min gave blev købt sidste weekend, da min mor var på besøg. Så det var ikke den store overraskelse – men glæden var/er stor. Det er en keramiklysestage i en smuk mintgrøn fra den lokale keramiker Loise Maagaard.

Den passer perfekt til krenitskålen, som vi fandt sidste weekend. Lysestagen blev købt først – herefter krenitskålen. Jeg synes, at det er lidt sjovt, at de matcher hinanden så smukt. Når julen pakkes væk, så skal lysestagen og krenitskålen finde en plads i stuen, hvor jeg kan nyde dem.

 

Og for at det ikke skal være løgn, så matcher dagens neglelak…

 

Eller det vil sige, at der er kommet “ridser i lakken” pga. dagens aktiviteter. Så lakken forsvinder snart…

 

Adventsgaver anden søndag i advent 2013…

Anden søndag i advent er en regnfuld én af slagsen. Min gave skal hænges op udenfor – men det bliver ikke i dag.

Håndflettet kugleholder. Jeg skal have fundet et sted, hvor fuglene kan spise i fred for Afrodite – men vi stadig kan nyde at se, hvem der kommer til frokost.

 

Gaven til min mor var også en naturlig ting…

En grennisse… Faktisk købte jeg den tilbage i august, så denne adventsgave har været klar længe.

 

Faktisk fik vi begge vores gaver i går, hvor min mor og søstre var på besøg. Vi hyggede det meste af dagen med god mad og masser af skønne genbrugskup. Jeg skal nok vise dem frem.

 

 

Adventsgaver første søndag i advent 2013…

Jeg holder meget af min mors og min tradition med at give hinanden adventsgaver. Det er så hyggeligt at modtage en gave – at se hvad den anden har købt eller lavet til én. I dag har vi begge pakket den første gave op.

 

Min mor har sendt mig en duftende skov…

Fine juletræer med kanelstænger som stamme.

 

Jeg har sendt en engel til min mor…

 

Jeg har ikke selv lavet den. Jeg så den nemlig hos Britta – og jeg var slet ikke i tvivl, at den skulle hjem til min mor. Og der blev også én til mig selv. Jeg har nemlig en svaghed for engle.

 

Forsat god adventssøndag…

 

Lunt og godt til prinsesser…

For 1½ uge siden skrev jeg om, at den bløde bunke vokser. Jeg viste en lille flig af nogle hemmeligheder til nogle små prinsesser.

 

Den ene prinsesse lod faktisk vente på sig. Hendes mor var gået over termin – og både hun og mormoderen var ved at være utålmodige. Men et par dage efter dukkede hun op med smukke sorte lokker og robuste kinder. Hendes forældre har fået hende med hjem – og jeg har fået sendt lidt lune godter til hende.

 

Jeg har strikket en af de velkendte varmedunke.

 

Fede facts:

Opskrift: Jeg har taget udgangspunkt i Babys uldne undertrøje fra Familie Journalen, str. 0 – 3 mdr. Jeg har strikket den i 2×2 rib og i ét stykke, så der kun skulle syes sammen i sidesømmene.

 

Garn: Drops Alpaca 180m/50g, farve lilla. Forbrug 44 g

 

Pinde: 3 mm /Knit Picks

 

Kommentarer: En blød og varm sag, som kan holde babyen varm

 

Jeg har også strikket en anden vest med lidt hulmønster og snyde-snoninger.

Modellenhavde jeg set hos Camilla – og jeg var slet ikke i tvivl. Den skulle jeg strikke.

 

Fede facts:

Opskrift: Rigmor af Mumu knits – opskriften er på dansk og købt på Ravelry. Dette er den mindste størrelse

 

Garn: Supersoft 100% uld, 575m/100g i farven Sweet pea. Denne farve fåes desværre ikke mere – men man kan få en, som minder om. Nemlig Rosebud fra www.garnpusher.dk. Strikket med 2 tråde.  Forbrug  ialt 40 gram

 

Pinde: 4,5 mm /Knit Picks

 

Kommentarer: Jeg synes, at det er en rigtig fin model med skønne detaljer. Den er sjov at strikke – dog skulle jeg lige lærer at læse denne strikkedesigners sprog. Jeg synes også, det er en fin detalje med bryderryggen.

 

 

Jeg syntes faktisk, at vesten Rigmor var rigtig sjov at strikke, så den kom hurtigt på pindene i en anden farve og i en større udgave. For i Sønderjylland bor der en anden prinsesse, som også gerne skal holdes varm.

 

Fede facts:

Opskrift: Rigmor af Mumu knits – opskriften er på dansk og købt på Ravelry. Dette er størrelse 1 år

 

Garn: Supersoft 100% uld, 575m/100g i farven Parma fra www.garnpusher.dk. Strikket med 2 tråde.  Forbrug  ialt 59 gram

 

Pinde: 4,5 mm /Knit Picks

 

Kommentarer: Som sagt så synes jeg, at den var rigtig sjov at strikke. Så derfor endnu én…

 

 

Jeg håber at de bløde godter falder i god jord dér, hvor de er sendt hen.

 

Nu vil jeg pakke min strikketaske og tage over til svigerinden. Jeg skal have strikket en varmedunk færdig til en charmetrold på Frederiksberg.

 

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2019
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
unikarina på Instagram…
Shop med god samvittighed…
Enkel nøglering i læder…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut