Indlæg tagget med ‘Højtider’
3. søndag i advent 2012…

Så skal den 3. låge i unikarina’s adventskalender åbnes.
Her gemmer der sig julepynt syet i hvidt hør tilsat bånd og stikninger i sort. Helt enkelt, som jeg godt kan lide det.


Har du lyst til hænge det hvide julepynt op hjemme hos dig – så læg en kommentar. Jeg trækker lod blandt kommentarerne, som er skrevet søndag d. 16. december.
Faktisk trækker jeg 2 vindere – bare fordi.
Ha’ en rigtig dejlig dag…
P.S. Du skal ikke skrive din mailadresse så spam kan finde vej. Jeg kan se din mail…
Moderne lysmanchet…
Jeg mindes år tilbage, hvor lysmanchetter var nogle små plastikblomsterkranse. Sikkert meget moderne og smukke – dengang. Jeg har lavet en lysmanchet, som er enkel og nutidig. Den er super nem at lave…
Materialer…
Trækugler i forskellig størrelse
Stjerner i læder – disse er fra Søsterne Grene
Smykkeelastik
Kuglerne sættes tilfældigt på elastiksnoren. Til sidst sættes læderstjernen på og der bindes en knude. Knuden gemmes indeni hullet på trækuglerne.

Her er lyset og lysmanchetten sat på et fad i teaktræ. Jeg kan lide spillet mellem det lyse træ på kuglerne og fadets mørke glød…

Men det er også flot på et smukt glasfad…

Dette smukke glasfad har min mor lavet
En enkel og nutidig lysmanchet…

















