Indlæg tagget med ‘Glæde’
Min kommende hule…
Ser pt. sådan her ud.

Væggene er hvide – og gulvet sort. Der føles allerede rigtig rart.
Husker du hvordan den så ud før? 

I går fik vi malet hele vognen, lagt gulv samt lakeret skabene indvendigt. Her er jeg i gang med at skære i gulvet.
Undervejs i processen har jeg været i kambolage med gasslangen flere gange. Den er er stiv og ikke særlig samarbejdsvillig. Vi endte til sidst i nærkamp – og jeg fik et ordenligt svirp over læben.

Heldigvis slap jeg for at blive tallerken-neger!
Jeg har tapetseret skabene indvendigt – og i går fik det hele en gang lak, så det bliver nemt at vedligeholde samt holdbart.
Vi var i gang længe og til sent i går – så i dag mærker vi hver en lille muskel i kroppen på den gode måde. Vi er længere i processen, og vi glæder os utrolig meget til at få møblerne ind i vognen – og få indrettet med de sidste detaljer.
Men i dag holder vi hviledag i hver vores kreativt værksted.
Indflyttergave…
Én af pigerne fra strikkeklubben er flyttet ind i sit nye hjem. Jeg har været der – og der er hyggeligt. Vi skal være der i aften til strik – og jeg har en lidt forsinket indflyttergave med.
Jeg fandt en super god idé hos Chez Larsson, som jeg har haft i baghovedet siden. Nu var der mulighed for at udføre den. I det nye hjem står der nemlig en ny sofa – og den skal da have en ny sofapude.
Så man syer et pudebetræk i det smukkeste grønne stof efter den velkendte vejledning.
Man laver et hul i hver side af pudebetrækket.
Man tager en monteringspude og laver et hul midtpå.
Jeg havde problemer med at sætte ringen fast – så jeg endte med at sy rundt langs kanten. Denne løsning kan også bruges.
Dernæst betrækker man et par knapper med smukt stof. 
Jeg har valgt at lave to vidt forskellige knapper, så man kan vælge, hvilken side man vil have ud.
Dernæst sætter man elastiktråd i knapperne – og fører dem gennem hullerne på monteringspude og betrækket.
Den ene side…
Den anden side…

Nu håber jeg, at puden falder i smag. Ha’ en god aften…

















