Indlæg tagget med ‘Glæde’
Akvarelbillede…
Jeg er til familiefest i dag. Vi skulle medbringe til gave til en auktion. Så jeg har været i gang med at lave en gave. På Instagram følger jeg én, som maler akvareller. Jeg er så fascineret af det. Jeg har malet lidt akvarel for mange, mange år siden – og jeg fik lyst til at tage det frem igen.
Grejet blev fundet frem
Jeg flyttede det hele med ud i haven for vejret var så dejligt…
Jeg havde glemt, hvordan man gør, så jeg så lige nogle YouTube videoer for at blive inspireret. Blandt andet kunne man bruge salt til at lave effekter med.


Det er meget meditativ at male akvarel. Det er stille og roligt. Indmellem kræver det tålmodighed. Andre gange flyver penslen afsted. Jeg kan mærke, at jeg skal lege videre med akvarellen. Fornemme hvad man kan.
Det ene billede endte sådan her. Det hele set lidt fra oven…
I dag finder det et ny hjem hos én i min familie.
Håber at I hver især nyder dagen…
Dahlia blomstrer lystigt…
Jeg har haft allergi siden barnsben. Jeg var vokset fra meget af det – men sidste år kom det voldsomt tilbage. Og der blev tilføjet duftallergi, hvilket betyder, at jeg ikke kan tåle kraftige dufte og parfumer. Alt i vores hjem er duftfrit. Og mit nærmiljø som arbejdsplads og familie tager store hensyn. Jeg har meget sjældet en buket, da jeg ofte ikke kan tåle den. Jeg plantede dahliablomster i forsommeren. Jeg havde fået at vide, at de er uden duft, så det skulle prøves.
Dahliaerne blomster på livet løs nu – og er meget smukke. Jo flere man plukker, jo flere kommer der.




Jeg har forsøgt mig med at have dem inde. Det går godt i forhold til duften – for de dufter ikke. Men mine øjne reagerer med kløe samt løber i vand. Øv.
Jeg har dog nogle få i de rum, hvor jeg ikke opholder mig så meget. Men der er jo overflod, så resten bliver givet væk – eller står udenfor og lyser op. Sådan må det være.

















