Indlæg tagget med ‘Glæde’
Det startede med…
I julen faldt jeg over disse gule plastik-strikkepinde hjemme hos min mor. De skulle selvfølgelig med hjem, for det var jo dem det hele startede med…

Jeg kommer ikke til at strikke med dem – men de minder mig om begyndelsen med 1 ret, 1 ret, endnu 1 ret samt flere retmasker. Jeg lærte sidenhen også vrangmasken – og så kan man komme rigtig langt i strikkeriets verden.
Nu vil jeg gøre klar til, at pigerne fra strikkeklubben kommer. Der skal strikkes og snakkes. Det bliver rigtig hyggeligt…
Legeaftale…
I dag har jeg en legeaftale. Jeg skal være i kreativt selskab med en flok kendte og ukendte kvinder. Jeg glæder mig til kreativitet, nærvær, inspiration, ny visdom og fornyet energi. Jeg glæder mig til at møde en række nye ansigter – men bestemt også de kendte ansigter. Jeg var inviteret sidste år, men jeg måtte melde afbud pga. lungebetændelse. Jeg er derfor glad for, at jeg fik endnu en invitation i år.
Jeg har pakket en række ting ned, som skal være en del af min dag.

Ranunkler til værtinden

Nogle bøger til inspiration

Kreativt projekt med nål og tråd

Grønt læder – jeg har brug for lidt førstehjælp. Jeg ved, at jeg kan få den i dagens selskab.

En smuk grå kjole fra gemmeren – jeg har brug for lidt hjælp. Jeg overvejer at den skal kortes op.

Krydret fristelse til eftermiddagskaffen

Sprøde ingefærkager
Håber at I hver især vil nyde dagen…

















