Indlæg tagget med ‘Give away’
Vinder af årets første give away…
Tiden er kommet for at afsløre hvem, som er den heldige vinder af årets første Give away. Der var sat en shopping bag på højkant – samt nytårsfortættet “Ikke at bruge plasticposer, når der handles”.
Der er overvældende mange, som har puttet lodder i shopping bag’en. Alle har krydset fingret for, at de skulle vinde shopping bag’en samt et nytårsfortsæt. Jeg har skrevet en masse lodder (knap så miljøvenligt – men det rettes der op på til næste Give away) – smidt lodderne i min skønne krenitskål, dykket ned i dybet og fundet en vinder: 
STORT tillykke til dig – håber du bliver glad for shopping bag’en, og at den vil blive brugt. Udover at skåne miljøet sparer du også omkring 400 kr. om året – disse kan du bruge til skønne kreative projekter. Jeg har sendt dig en mail.
Til alle I andre – over 100 skønne kvinder fra nær og fjern – tusinde tak for opbakningen og alle jeres kommentarer. De varmer – og det glæder mig især, at I alle har overvejet at bruge en shopping bag – I tænker på miljøet. Det er dejligt at have stiftet bekendtskab med en masse nye “ansigter” – jeg har forsøgt at nå rundt til jer alle, når I har lagt en kommentar.
I kan evt. sy jeres egen shopping bag – I har i hvert tilfælde muligheden for en vejledning lige her.
Som sagt var dette årets første Give away – jeg kan love der kommer flere. Jeg glæder mig allerede!
Shop løs igen…
Den anden dag, da jeg havde gang i stofresterne til forklæderne, fik jeg syet endnu en shopping bag til min mor. Hun havde fået én i adventsgave – men hun ønskede sig én mere. Det er rart at få brugt stofresterne – det giver mulighed for at købe nye forsyninger!
Du har muligheden for at vinde en shopping bag, du kan nemlig stadig deltage i min Give away. Der er rigtig mange, som har meldt sig til – og det er jeg super glad for. Tusind tak for de søde kommentarer. Men har du ikke smidt lodder i shopping bag’en endnu, kan du nå det, da vinderen først trækkes fredag d. 15. januar.

















