Indlæg tagget med ‘Give away’
Vinder af taske…
I dag er dagen, hvor der skal trækkes en vinder af min fødselsdagsgiveaway. Først og fremmest TUSIND TAK for alle de søde hilsner og beskeder, som I har skrevet. Der er nogle, som har fulgt med længe. Der er nogle, som lige er kommet til. Der er nogle, som har kendt mig fra barnsben – og som også følger med. Jeg har læst alle hilsner – hver og én. Jeg sætter pris på dem.
Der var én, som skrev at hun gerne ville, at jeg skrev lidt oftere. Det ville jeg også gerne selv. Men kreativitet er ikke noget, man kan “sprøjte ud på kommando” – der skal være tid og lyst. Lysten har jeg. Men tiden mangler lige i øjeblikket.
Men Lykkens Gudinde har hjulpet mig, og hun har trukket en vinder af tasken…
Det blev:
WINNIE FENGER
Tillykke med de 6 år. Dejligt at du er blevet ved med at blogge, for hold da op mange har droppet deres blog og fundet andre veje i medieverden. Håber du fortsætter de næste 6 år, for det er en fornøjelse at følge din blog :)
Stort tillykke til Winnie. Jeg har sendt dig en mail, så du kan sende mig din adresse.
Tak alle som deltog
Du kan stadig nå det…
I denne uge er der opsamling på nogle forskellige ting. Det er i denne uge, at det er sidste chance for at stemme på blogprisen 2015, hvor min blog unikarina.dk er nomineret i kategorien “Håndværk og kreativitet“. Jeg er stadig stolt, glad og overrasket over nominereingen. Det er læserne, som stemmer på deres favorit i de forskellige kategorier. Du kan stemme til og med torsdag d. 29. oktober 2015.
Vinderne af de enkelte kategorier kåres d. 31. oktober 2015 om aftenen. Du kan læse meget mere om det på www.blogprisen2015.dk – og det er også dér, hvor du kan stemme.
Men du har også chancen for at vinde noget. Det er nemlig lørdag, at jeg trækker lod blandt alle kommentarer skrevet på min fødselsdagsgiveaway. Der er allerede mange søde kommentarer, som jeg har læst hver og én. Du kan vinde denne taske…
Hvordan du får et lod i kurven, kan du læse om på min giveaway.



















