Indlæg tagget med ‘Give away’
Vinder af give away…
Først og fremmest tusind tak for lykønskningerne og alle de søde ord I har skrevet forbindelse med bloggens 4 års-fødselsdag. De varmer hver og én.
Jeg havde jo lavet en give away, hvor I skulle gætte, hvad der var i pakken. I havde svært ved at vurdere størrelsen på pakken. Jeg havde sat et almindeligt postkort på, så kunne I fornemme størrelsen. Men I vidste jo ikke, at det var et almindeligt størrelse postkort, som sad på pakken.
Men I tog udfordringen op og kom med mange gode bud. Faktisk sad jeg flere gange og tænkte “Nå ja – det kunne det også have været”. Jeg gemmer idéerne til en anden god gang, for der var mange gode imellem. Men nu havde jeg jo puttet noget i gaveposen. Jeg har pakket den op, så I kan se, hvad der gemte sig.

Det var en taske, som gemte sig i pakken.



Tasken er syet i rosafarvet hør med en broderet blomst og kaninpels som klap.
Der var 6, som havde gættet på taske. Jeg skrev disse på en liste og gav hver et tal. Kæresten fik lov til at vælge et tal – det blev 5. Her stod Ulla – og faktisk var det også Ulla, som kom med det første gæt på en taske.
Tilykke til dig Ulla – jeg har sendt dig en mail.
Til alle I andre – af hjertet tak for de søde ord og ikke mindst fordi I ville lege med.
4 år på bloggen…
unikarina holder fødselsdag i dag. Jeg fejrer, at det er 4 år siden, at jeg skrev mit første blogindlæg.

Jeg holder stadig af at skrive her. Jeg holder af at dele mine kreative projekter. I perioder sker der meget. I perioder sker der lidt. Sådan er livet. Jeg holder af, at I læser med.
I anledningen af bloggens fødselsdag skal der være en give away. I skal arbejde lidt for sagen, for I skal nemlig gætte, hvad der gemmer sig indeni pakken.

Eneste hjælp: jeg har selv lavet gaven
Har du lyst til at vinde, hvad der gemmer sig indeni pakken, så kom med et vildt eller kreativt gæt herunder dette indlæg. Faktisk er du velkommen til at komme med flere gæt.
Jeg trækker lod blandt de rigtige gæt. Skulle I ikke ramme rigtigt nogen af jer – ja så får I alle chancen i lodtrækningen om gaven.
Jeg trækker en vinder
søndag d. 20. oktober 2012
Håber at du har lyst til at lege med…
P.S. Du skal IKKE skrive din mailsdresse i selve kommentaren – jeg kan se den. Jeg sletter dem i kommentarerne… mere så I ikke risikerer at modtage spam.

















