Indlæg tagget med ‘Gave’
Mere tryk på…
Jeg har fået en dejlig gave fra én, som kender mine kreative syslerier – og som ville glæde mig med lækkert legetøj. En stor håndfuld skønne stempler.

De er fine og fyldt med dejlige detaljer. Træet øverst til venstre med et dejligt hjerte – et rigtigt kærlighedstræ. Blomsten nederst til højre minder mig om en tulipan. Det er min absolutte favoritblomst, som stornydes i øjeblikket.
Jeg glædes over min gave – og glæder mig til at lege med dem sammen med mine andre stempler.
Afsløring af den grønne hemmelighed…
I går fortalte jeg, at jeg var i gang med at lave en hemmelighed. Jeg elsker hemmeligheder – flere af jer ville gerne vide, hvad det var. Nu kan jeg godt dele den med jer. Vi har nogle venner, som har startet Velvære Ateliet i Århus. De har reception i dag – og de skulle ønskes held og lykke med deres nye eventyr. Men selvom det hele er nyt, og man gerne vil lægge mange timer i det – så skal man også huske at holde en pause i ny og næ.
Jeg har derfor lavet en valket kaffevarmer i en smuk forårsgrøn farve, som passer flot ind i deres nye lokaler og interiør. Kaffevarmeren er blevet pakket sammen med lækker the og kaffe samt lidt søde godterier.

Kaffevarmeren er selvfølgelig strikket efter min egen opskrift – som jeg har delt med jer tidligere. Men som jeg gerne deler igen. Kaffevarmeren holder kaffen varm meget længe. Desuden er den nem og billig at lave…

















