Indlæg tagget med ‘Gave’
Grøn lykke…
Jeg har været heldig – jeg har nemlig vundet en smuk, grøn gave fra Hanne i hendes fødselsdagsgive away. Den er nu landet hos mig. Jeg er glad – rigtig glad.

Det hele pakket så fint ind – og i en smuk grøn kuvert. Det hele med smukke tryk – jeg har hørt lidt rygter om, at Hanne er gået helt amok i trykkeriet!
Indeni pakken var der… 
Perlekæden i smukke grønne nuancer med en trækugle samt lidt gult. Man skulle faktisk tro, at Hanne havde lavet den lige præcis til mig.
Armbåndet i læder var en overraskelse. Men den passer perfekt – både i farve og størrelse.

De bliver nogle af de ingredienser, som jeg vil lyse op med i det mørke vintervejr. Jeg vil glædes over det grønne Jeg vil glædes over, at det er Hanne, som har lavet det.
Af mit grønne hjerte tak, Hanne!
I stedet for en blomst…
Jeg skal være sammen med min mor, søstre og nevø i Århus. Vi starter ud hos min ene søster – og dernæst skal vi på strøgtur. Jeg har en lang liste med ting, som jeg “mangler”.
Men i stedet for en blomst til min søster har jeg lavet nogle øreringe. Et par creoler med keramikstjerner – og nogle ekstra i forskellige farver så hun kan skifte alt efter humør og påklædning.


Jeg har sat det på smukt papir – samlet det i en cellofanpose, som er lukket med et klistermærke. Tilsidst blev der lige viklet lidt silkepapir om.
Helt enklet – og noget, som ikke kræver vand !

















