Indlæg tagget med ‘Gave’
En uventet gave…
Vi havde lige været ude at gå. Vi var blevet blæst igennem af vinden – og mærket bølgernes brus ved fjorden. Vi nåede hjem i tørvejr. Vores kinder var røde – og vi var friske og klar til en dejlig dag.
Der tikker en sms ind fra svigerinden. Hun har en gave til mig – og om jeg er hjemme? Jeg bliver vild glad – og er så nysgerrig på, hvad det er, så selvfølgelig må hun komme.
Det er en garnvinde…
Et stykke strikkeværktøj, som jeg har ønsket mig. Jeg har lånt svigerindens – og har givet udtryk for, at jeg gerne vil have min egen. Jeg var rørt og virkelig glad. Min svigerinde havde købt den til mig som min julegave – men kunne ikke vente.
Jeg synes, at det er et lækkert stykke værkstøj – ikke kun praktisk. Her er det svigerindens i funktion…
Fedt – nu har jeg min egen strikkegadget. Der er rigeligt garn at tage fat på at vinde op.
Af hjertet tusind tak, søde svigerinde for den uventede og fede gave…
Craft it forward gave #3…
Den sidste gave i Craft it forward legen er kommet. Det er en rigtig fin clutch fra Helle i smukke farver.
Stoffet er rigtig fint – og taler flot for sig selv. Men der er en skøn “sløjfe-effekt” på forsiden.
Når man åbner den orange lynlås – så dukker der en skøn grøn farve op indeni…
Tusind tak for gaven Helle – den skal helt sikkert blive taget i brug.
Det har været hyggeligt at lege med i Craft it forward. Jeg har skulle lave gaver til én jeg kendte – og 3 ukendte. Det har været sjovt at finde på – og så håber, at modtageren kunne lide gaven. Jeg har modtaget gaver den anden vej. Det har været rigtig hyggeligt at blive overrasket.
Legen fortsætter derude. Måske du kan fange den et sted, hvis du har lyst…

















