Indlæg tagget med ‘Gave’
Adventsgaver tredje søndag i advent 2012…
I dag var der endnu et par pakker, som skulle åbnes. Det er så hyggeligt hver søndag at se, hvad der gemmer sig bag papiret.
I pakken til min mor var der en samling keramikpynt…

Det meste var nået helskindet frem.
Fra min mor var der en skøn stjernering…
Den er lavet i cykelslange.
Overskriften fra Bettina var “Det dufter”…
Indeni pakken var der en skøn velourtoilettaske – og indeni denne lå et par stykker sæbe. Jeg tænker, at tasken evt. kommer i strikketasken – så kan den holde styr på småtterierne.
Næste søndag er adventsgaverne slut i denne omgang.
Vinder af keramikpynt…
I går var der en adventsgave til én af jer. Jeg havde lavet pynt i selvhærdende ler – nok til at der også kunne blive et sæt til én af jer. 

I dag var det Jette, som var den heldige. Jette skriver:
Hej Karina
Sikke fint julehyggepynt…julehygge som bestemt ville blive budt velkommen her hos mig, hvis jeg var så heldig…
Som altid bliver jeg glad og inspireret her på din side.
Mvh
Jette
Jette – jeg har sendt dig en mail, så jeg kan få din adresse.
Til jer, som ikke vandt denne gang – følg med for der er stadig 2 adventsgaver tilbage.

















