Indlæg tagget med ‘Gave’
Adventsgaver første søndag i advent 2013…
Jeg holder meget af min mors og min tradition med at give hinanden adventsgaver. Det er så hyggeligt at modtage en gave – at se hvad den anden har købt eller lavet til én. I dag har vi begge pakket den første gave op.
Min mor har sendt mig en duftende skov…


Fine juletræer med kanelstænger som stamme.
Jeg har sendt en engel til min mor…

Jeg har ikke selv lavet den. Jeg så den nemlig hos Britta – og jeg var slet ikke i tvivl, at den skulle hjem til min mor. Og der blev også én til mig selv. Jeg har nemlig en svaghed for engle.
Forsat god adventssøndag…
Et Forest Canopy Shawl til veninden…
I de seneste uger har jeg i hemmelighed (næsten) strikket på et sjal til min veninde, som har fødselsdag i dag. Det er en gammel kending, som jeg har strikket 4 gange før. Jeg synes, at sjalet er smukt – og dejligt at strikke.
Det er blevet dejligt. Det er blevet stort – og lige til at vikle om min veninde. Det er strikket i den smukkeste og dybe lilla. Jeg håber, at farven og sjalet passer min veninde.





Fede facts:
Opskrift: Forest Canopy shawl – dette er min femte sjal i dette mønster.
Garn: Supersoft, 100% ren ny uld fra garnpusher.dk – farve Tyrian. Forbrug ca. 125 gram.
Pinde: 5.5 mm/Knit Picks
Størrelse: 90 x 200cm – dejlig stort
Kommentarer: Et nemt stykke strik, som jeg næsten kan i søvne… Farven er utrolig smuk og dyb.

















