Indlæg tagget med ‘Gave’
Pakker på vej…
I dag har jeg sendt nogle pakker på vej ud i verden. Et par stykker til Jylland – og en enkelt til Grønland.
Den røde og hvid stribet pakke er på vej til Grønland. Jeg støttede nemlig projektet “Støt brysterne” med et par lyserøde gaver. Den ene af mine donationer er nu klar til at holde kaffen varm hos Dorit.
Den grønne og hvid stribet er på vej til Maiken. Hun vandt nemlig min Give Away på Facebook. Da der var 150 medlemmer – trak jeg lod. Præmien var ikke kendt på forhånd, da jeg skulle vide vinderens yndlingsfarve, favortitdyr samt humør. Maiken vandt på en dag, hvor hun desværre havde influenza. Så hun livede en smule op, da hun fandt ud af, at hun havde vundet. Præmien kan jeg ikke afsløre endnu, da Maiken skal have lov til at se den først. Jeg håber den falder i god jord – for hold op den voldte mig kvaler. Men mere om det ved afsløringen!
Den hvide pakke er til en betænksom sjæl. En lille påskønnelse fordi hendes betænksomhed kom lige på det rette tidspunkt. En lille påskønnelse fordi hun er sig selv – og jeg holder af at læse med hos hende!
Jeg vil sætte pris på…
Der er rigtig mange, som har meldt sig til Den Kreative Pakkekalender. Det er rigtig fedt…. Der bliver masser af arbejde i få det koordineret – og det er stadig fedt. Der kommer mange kommentarer og mails. Det er også fedt.
Men noget, som jeg vil sætte stor pris på, er, at I læser reglerne igennem. Der er rigtig mange kommentarer à la “Æv jeg kom for sent” eller “Er der plads?” Som skrevet står, så søger jeg MINIMUM 23 bloggere. Dem er vi for længst passeret. Men der er stadig plads til jer andre… Det eneste, jeg “kræver”, er, at I selv sørger for at sende mig en mail med både navn, adresse og blog – alle gode 3 ting i samme og én mail. Man er først endegyldigt tilmeldt, når jeg har denne mail. Jeg dobbelttjekker ikke kommentarer og mails med tilmelding – det er jeres eget ansvar for at være med legen!
Så søde blogpiger – hvis I vil være med – send mig en mail med tilmelding, og du er med i legen.
Der er nogle, som har sendt en mail – men uden adresse. Jeg har skrevet til disse. Tjek venligst om jeg er røget i spam, for jeg har endnu ikke hørt fra jer. Den service er “udløbet”, da jeg så ikke kan lave andet end at sende mails for at få alle oplysninger.
På forhånd mange tak…

















