Indlæg tagget med ‘Garn’
Stort oprydningssalg…

Jeg har været i gang med den S T O R E oprydning i skuffer og skabe. Jeg har mange ting, som søger nye ejere. Noget har jeg selv lavet – og aldrig brugt. Andet er brugt, men bruges ikke mere Andet er noget, som jeg har købt, men ikke får brugt. Måske der er noget for dig…
Jeg har delt det op i forskellige kategorier – for at gøre det overskueligt for dig.
Under hver kategori er den enkelte vare mærket med nummer samt pris. Finder du noget, som du godt kunne tænke dig at købe, så skriv en kommentar under varerne med nummer på den eller de varer, som du ønsker. Herefter sender jeg dig en mail med den totale pris inklusiv porto samt bankoplysninger eller Paypal (hvis du ønsker at betale via PP). Du skal selvfølgelig bekræfte tilbage samt oplyse din adresse. Du kan også sende en mail med oplysninger om varer, som du ønsker at købe.
Skulle der være flere, som er interesseret i samme vare, så gælder det “først-til-mølle”. Jeg skal selvfølgelig nok løbende opdatere med hvilke varer, som er solgte.
Alle priserne er eksklusiv porto. Varer kan også afhentes i 9560 Hadsund eller 8800 Viborg efter aftale. Evt. levering i Viborg, Randers eller Hobro.
Jeg skal forsøge at få svaret jer så hurtigt som muligt. Jeg samler pakker – og sender 1 – 2 gange om ugen. Jeg skal nok holde jer orienteret.
Jeg drømmer om at få ryddet ud – at få skabt en tom hylde eller skab. Det kunne være fedt at prøve…
Jeg ser frem til at gøre gode handler med jer.
P.S. Der er stadig gang i oprydningen – så der kan blive føjet nogle vare til
Står livet stille…
Man skulle tro, at livet står stille hos mig. Der er i hvert tilfælde stille på bloggen. Men livet står ikke stille. Der laves hemmeligheder. Der males tilbygning, som giver så trætte arme, at jeg ikke orker at strikke! Der bages. Der ryddes op i skuffer og skabe.

Jeg har gang i den S T O R E oprydning – og det kommer dig til gode. Jeg har fundet tasker, sjaler, metervarer, garn og meget mere, som trænger til nye ejere. Jeg tager billeder, skriver tekster og tager mål. I løbet af den kommende uge kommer det hele til salg. Jeg håber, at du har lyst til at gøre en god handel. Når det er klar, sætter jeg det store til salg skilt op.

















