Indlæg tagget med ‘Garn’

Heldige asen…

Altså ikke fordi jeg fandt nummeret på “Copy and Paste-maskinen” – men fordi der var ekstra garn med på min spole, så der var nok til at gøre ærme nummer 2 færdig. Der var mange tilbagemeldinger på mit indlæg om “Copy and Paste” – og mange vil gerne have nummeret. Jane skrev, at “Copy and Paste maskinen” sidder kun for enden af armene. Henriette skrev, at jeg vist strikkede så hurtigt, at det ikke kunne svare sig at lede efter maskinen. De har jo ret. Det tog jo ikke lang tid at strikke det sidste ærme. Det er vist bare mere det mentale i, at nu har man lige lavet det én gang – og skal skal man gøre det samme igen.

 

Men cardiganen blev strikket færdig i går aftes, mens vi hyggede hos svigerinden, som serverede varme hveder. Mens jeg spiste morgenmad i morges, blev der hæftet ender og monteret lommer. Jeg kunne ikke lade være med at smile, for min tallerken var fyldt med garnender – og det minder mig om min mor. Da vi var børn, syslede hun også altid med et stykke håndarbejde – så hendes tallerken var også altid fyldt med garn- eller trådender. 

Cardiganen er vasket på uldprogram – maskerne er faldet på plads, og blødheden trukket frem. Jeg har indsnuset den skønne duft af våd uld – kender godt det uld som ikke dufter godt. Men det gør denne uld. Nu venter jeg tålmodigt på, at den tørrer. Ikke fordi jeg er kommet nærmere, hvilken knap jeg skal vælge. Jeg kan vel sagtens bruge den knapløs til den rigtige knap er fundet!

 

Tak for alle jeres tilbagemeldinger vedr. valg af knapper. I er bestemt ikke enige – og det er kun dejligt, at vi er så forskellige.  Jeg er ikke blevet mere afklaret med knapper – men jeg har jo også kun kigget i min egen knapkasse. Det giver mig anledning til at kigge på knapper andre steder.

 

Strikkecaféen er ovre…

Det har været en hyggelig og lærerig dag. Vi har været samlet 11 kvinder i min stue – og vi har lært at strikke dobbeltstrik, vævestrik og dominostrik. Jeg fik strikket nogle små prøver, som jeg fremover kan finde frem – og få genopfrisket teknikken, hvis jeg skulle have glemt den. Jeg har allerede et projekt i dobbeltstrik i tankerne – jeg skal blot have beregnet og tegnet mønstret – og så lige have et projekt færdigt først.

 

I morges skrev jeg, at huset ville summe af liv. Der var liv – men en stille én af slagsen. Jeg tror ikke, at jeg før har prøvet, at der har været så stille i et rum med 11 kvinder. Det var ikke, fordi der var dårlig stemning, og vi ikke kunne lide hinanden. Vi var bare så koncentreret og optaget af at lære nyt.

Herover lidt billeder af en koncentreret flok. Det skønne mobiletui nederst er ét Line B havde lavet. Rigtig skønt at have en ugle til at passe på mobilen.

 

Jeg havde lavet mad – nye opskrifter, som skulle prøves af. Der var en frisk kartoffelsalat med peberrod fra Hendes Verden, grøn salat og kalkunbryst. Til eftermiddagskaffen havde jeg bagt Annes syrlige cupcakes og min favorit-havregrynskager. De syrlige cupcakes kan varmt anbefales.

 

Udover at have været i skønt selskab, så føles det næsten som at have fødselsdag. Der var skønne gaver til mig.

Lækker chokolade, som skal nydes.

Blødt, blødt garn som skal trylles til noget lækkert.

Blomster til syns- og lugtesansen.

Skøn krukke med grønt – og en lille ekstra ting om bunden.

Armbånd som skal pryde håndleddet.

Skønt “pap” krus hygge og nydelse.

 

Jeg tillader mig lige at vise et nærbillede af armbåndet. Det er hæklet med tynd, tynd tråd og mini hæklenål. Det er smukt og elegant – og jeg glæder mig til at tage til i brug.

 

1000 tak for gaverne – dem sætter jeg pris på.

 

Stor tak til Mette for at lære os tips og tricks. Tak til jer som var med – det var rigtig hyggeligt at møde jer. Håber I også har nydt dagen – og har mod på at lege videre med strikken derhjemme.

 

Jeg er træt på den supergode måde – men bestemt ikke så træt at jeg ikke kan strikke. Ha’ en dejlig lørdag aften…

 

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009-2026
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2022…
Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut