Indlæg tagget med ‘DIY’
Træstjerne…
Til adventsgave til min mor havde jeg lavet en træstjerne. Jeg havde set den i ét af de boligblade, som dumper ned i min postkasse. Den var lavet af Leise Dich Abrahamsen. Jeg fik lyst til at lave min egen version – som passer bedre ind i min boligstil.
Da stjernen ikke er min idé, lader jeg blot billederne tale…








De er vist tænkt som julepynt. Men jeg overvejer at have min i sort og hvid til at hænge fremme året rundt.
En pakke selvtørrende ler…
Jeg har længe haft en pakke selvtørrende ler liggende i skabet. Jeg har flere gange taget fat i den – men ikke rigtig vidst hvad jeg skulle lave. Men en dag på Pinterest blev jeg inspireret af nogle små fine skåle til salt & peber. De var enkle og finurlige med 3 små ben.
Jeg lavede de små skåle med ben for et par weekender siden – og de har stået og tørret siden. Jeg var ikke helt så tålmodig omkring tørretiden, så jeg satte dem i ovnen på lave temperaturer. De var dog ikke helt gennemtørre, da jeg tog dem ud. Efterfølgende har de små skåle fået lov til at blive gennemtørre. Jeg har slebet dem let med sandpapir. Bare lige for at få de groveste ruheder væk.
Jeg havde købt nogle tusher, da jeg havde planer om, at jeg ville dekorere dem. Men jeg blev bare mere og mere glad for deres enkelhed i ren hvid. Men jeg skulle da lige prøve det af. Jeg fik tegnet streger og prikker på den ene – men det var ikke dét, som jeg ville. Jeg fik vasket stregerne af igen, før jeg nåede at tage billeder.
På inspirationsbilledet var de små skåle dekoreret med splash-effekt. Så jeg blandede noget maling op i en sprayflaske, så jeg kunne lave splash-effekt. Det gav en fin effekt – men det var også rigtig svært at styre, om der kom små eller store splash. Men jeg kunne rigtig god lide effekten – og flere skåle fik samme tur. Men jeg lod nogle få stå helt neutrale.





De er nu klar til salt & peber, slik, smykker eller hvad man nu havde lyst til. Dog er jeg ikke så sikker på, at det er godt til “mad” – så jeg droppe idéen med salt & peber. Slik, tænker jeg, går an – det forsvinder jo alligevel så hurtigt fra skålen. Men de passer også perfekt til at holde styr på fingerringene – eller med et tændt fyrfadslys. Mulighederne er mange.

















