Indlæg tagget med ‘Broderi’
En slags udfordring…
For et stykke tid siden vandt jeg en udfordring hos Mona Elsabeth. Hun havde strikket en trøje til hendes søster, som bor i en boenhed. Her havde én af medarbejderne desværre vasket Mona Elisabeths søsters trøje på et forkert program. Trøjen var krympet – og passede nu til en str. ca. 4 år.
Mona Elisabeth lavede en slags giveaway, hvor man kunne byde ind med, hvad den kunne bruges til. Jeg vandt denne udfordring. Jeg har kigget lidt på den. Den skal blive til en forårsjakke til en børnehavepige.
Jeg har kigget på bånd, knapper og dimser, som skal bruges til projektet. Jeg er endt med dette…

Jeg har fundet noget smukt skråbånd i min båndkasse samt nogle smukke og gamle sølvknapper. Jeg har fundet inspiration til et broderi, som skal være på ryggen.
Jeg kan godt lide, at den kommer til at indeholde elementer af både strik, syning og broderi.
Jeg håber, at den kommer til at passe børnehavepigen, som den er tiltænkt. Hvis ikke så har denne en kusine i Norge, som så muligvis kan passe den…
Får får får…
Jeg har en forkærlighed for får. Det har jeg haft i mange år. Jeg har fået en ny flok ind i min fold.
Min mor har lavet den skønneste gave til mig. Jeg havde ønsket mig en nålebog – sådan én manglede jeg nemlig i mit strikkegrej. Jeg har fået en nålebog, som er skønnere end skøn.

Og på bagsiden ses fåret bagfra…

Den kan vippe med halen…

Indvendig er der grønne sider, som jeg kan sætte nåle i…

Jeg glæder mig til at tage den i brug.
Søndag var jeg på tur sammen med min mor. Her fandt jeg et par stykker, som skulle med mig hjem.


Den nederst kan faktisk minde om min uldpris.
De sidste får er et skønt påskeæg…

Jeg nyder min får – med hver deres charme.
Nu må jeg hellere komme videre med oprydningen i det kreative værksted, så der kan blive lavet skønne kreative ting i påskenferie.

















