Indlæg tagget med ‘Blog’
Første år…
For et år siden skrev jeg mit første rigtige indlæg. Jeg satte startskuddet til bloggen unikarina i gang. Det har været et dejligt år.

unikarina har levet et liv før, som Webshop. Men den blev sat i dvale pga. en masse kedelige omstændigheder. Men jeg havde lyst til at holde fast i unikarina samt holde det i live. Kæresten havde i flere år forsøgt at få mig i gang med at blogge. Faktisk ville jeg slet ikke blogge, for det var ikke noget for mig! Men så må jeg være blevet “blød om hjertet” – for han fik lokket mig i gang med at blogge. Og jeg har I K K E fortrudt.
Jeg nyder at dele stort og småt fra min kreative verden. Jeg nyder at smide en DIY på, så I også kan være kreative eller smutte i køkkenet. Jeg nyder at blogge – og gør det, fordi jeg ikke kan lade være. Men jeg skulle være et skarn, hvis jeg ikke indrømmer, at jeg også nyder alle de skønne kommentarer og mails, som I sender. De er med til at holde bålet og lysten i gang. Jeg nyder den kommunikation, som kører på kryds og tværs – ja nogle gange også på tværs af landegrænser.
Mest af alt er er jeg overvældet over og taknemmelig for alle de skønne kontakter, som jeg har skabt igennem blogland. Nogle har jeg mødt IRL. Andre blot skrevet med. Men der er en fantastisk sammenhørighed, som er stort. Det varmer så dybt ind i sjælen. Så ved jeg godt, at der er nogle, som har oplevet en skyggeside af Blogland. Den er ikke været forbi mit matrikelnummer – og jeg håber heller ikke at komme til at opleve den. Jeg er vild med den sparing, som jeg har oplevet – og som bare gør mig glad. For der er virkelige mange kreative sjæle derude – og som også brænder for det kreative, og som også gerne vil dele.
Jeg glæder mig til at fortsætte mit bloggerliv – med at inspirere og dele min kreative verden med jer. Jeg glæder mig fortsat til stadig at suge inspiration og glæde til mig fra andre blogs.
Tak – fordi I læser med.
Tak – fordi I skriver søde, sjove kommentarer og mails. Bliv endelig ved med det.
Tak – fordi I deler jeres “unikarina-projekter” med mig, så jeg kan se, hvad I får ud af det.
Tak…

















