Indlæg tagget med ‘Adventsgaver’
Adventsgaver fjerde søndag i advent 2012…
I dag bliver de sidste adventspakker åbnet. Planen var ,at jeg skulle have været hos min mor i dag – hvor jeg skulle overrække hende den fjerde gave. Men vejrguderne har givet en udfordring – som jeg ikke tager op. Derfor er jeg ikke hos min mor – endnu.
Derfor får I kun lov til at se den indpakkede gave til min mor.
Min mor skal have lov til at se hendes gave først. Selvom jeg siger, at hun ikke må kigge ind – så er hun nysgerrig. Jeg glæder mig til at give hende gaven.
I min pakke fra min mor var et par charmerende nissepiger.
De står lige foran billederne og smågriner. Måske de har lavet narrestreger.
I pakken fra Bettina var der 3 par øreringe…
Fine, blide øreringe med hjerter. Et par hjerter med pangfarve – og par i guld. Jeg bruger ikke guld, så jeg giver dem videre til én, som gør. De er alt for smukke til bare at ligge. Tusind tak Bettina.
Adventsgaver tredje søndag i advent 2012…
I dag var der endnu et par pakker, som skulle åbnes. Det er så hyggeligt hver søndag at se, hvad der gemmer sig bag papiret.
I pakken til min mor var der en samling keramikpynt…

Det meste var nået helskindet frem.
Fra min mor var der en skøn stjernering…
Den er lavet i cykelslange.
Overskriften fra Bettina var “Det dufter”…
Indeni pakken var der en skøn velourtoilettaske – og indeni denne lå et par stykker sæbe. Jeg tænker, at tasken evt. kommer i strikketasken – så kan den holde styr på småtterierne.
Næste søndag er adventsgaverne slut i denne omgang.

















