Indlæg tagget med ‘Adventsgave’

Adventsgaver tredje søndag i advent 2014 del 2…

I søndags pakkede jeg min tredje adventsgave ud i godt selskab. Her var jeg nemlig samlet med min mor og søstre. Jeg viste frem, hvad min mor fik søndag. Da jeg kom hjem søndag var jeg brugt – og det var meget mørkt. Det var det også de næste par dage. Men i dag kom jeg tidligere hjem, så jeg kunne få taget billeder af min gave fra mor.

 

En smuk hjerteranke…

Endnu en gang har min mor været i gang med patchwork – og de fine, fine sting. Jeg undrer mig stadig over at hun kan lave de dine, næsten usynlige sting.

 

Hjerteranken står i vores entre og byder os hjertelig velkommen hjem…

 

Adventsgaver tredje søndag i advent 2014 del 1…

I dag skal jeg til julehygge hos min søster i Århus. Her kommer min mor og 2 andre søstre også. Jeg glæder mig til at se dem. Vi skal tøsehygge – og forbi nogle julemarkeder. Jeg har de sidste adventsgaver til min mor med. Men da min mor er travlt optaget, så kan jeg sagtens dele hendes adventsgave med jer.

 

Et lækkert mohair tørklæde, som kan varme hendes hals. Mere petroleumsfarvet end jeg har kunne fange på billederne.

 

Enkelt og varmt.

 

God søndag til alle jer…

 

Adventsgaver anden søndag i advent 2014…

Jeg var tidligt oppe i morgen. Jeg havde en hyggestund i køkkenet i det stille mørke. Der var tændt stearinlys. Der var varm the og hyggeligt strik. Her pakkede jeg den anden gave op fra min mor. Nemlig et par smilende nisser, som nu lægger på det lille spisebord i køkkenet. Her vil de smile til mig hver morgen, når jeg spiser morgenmad.

 

I pakken til min mor var der et får i ler, som er rakubrændt.

Min mor og jeg har en svaghed for får – og denne kunne jeg ikke stå for. Den står nu sammen med hele min mors fåreflok.

 

Det meste af formiddagen har jeg været i gang med hemmeligheder. Det er jo nem storsæson for den slags. Det har været sjovt – og jeg er så spændt på resultatet. Der går lidt tid, før jeg kan vise jer hemmelighederne – for der er nysgerrige øjne, som følger med her, som ikke må se det endnu.

 

Håber I hver især nyder søndagen. Jeg er at finde i det kreative værksted, hvor der pakkes julegaver ind, syes bukser op, forhåbentligt bliver der syet en vasketøjspose eller 3.

 

Adventsgaver første søndag i advent 2014…

Min mor og jeg har i dag pakket de første gaver ud i vores adventskalendere. En lang og hyggelig tradition.

 

I gaven fra min mor var de smukkeste engle. Så fine og enkle.

Og i disse dage passer de ekstra på os…

 

Pudsig nok så var der også engle i min mors adventsgave.

De fine engle er fra NoMy. Så fine med englevingerne, som danner et hjerte foran.

 

Det er så hyggeligt at åbne adventsgaverne. Se det fine, som dukker frem af papiret.

 

Den vågne læser vil måske tænke, at den traditionelle adventskalender på unikarina, hvor I læsere kan vinde en gave, ikke er dukket op. Livet tog en uventet drejning fredag – og overskuddet til denne kalender er der ikke lige nu.

 

 

Adventsgaver fjerde søndag i advent 2013…

Min mor og jeg har endnu en gang pakket vores adventsgaver ud. I min pakke var der nogle fine, små lysestager i keramik.

 

Min mor fik en strikket halskæde…

 

Det er samme model, som er i dagens adventsgive away – blot i en finere udgave.

 

Idéen til halskæden er ikke min – jeg har findet den hos olgajazzy. Hun har lavet en rigtig fin DIY på den, så hvis du har lyst, så kig forbi hende. Udgaven til min mor er lavet i coast garn og strikket på pind 3. Den, som gemmer sig i dagens adventsgive away er strikket i fritidsgarn på pind 4 eller 5 (jeg kan ikke lige huske det). Denne er blot strikket kortere.

 

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2022
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut