Indlæg tagget med ‘Adventsgave’
Fjerde adventsgave til min mor…
I dag er det fjerde søndag i advent, og min mor har fået sin sidste adventsgave i år. Min mor har altid poser eller taske med, når hun handler. Men jeg synes, at muleposen fra den lokale sparekasse trængte til en afløser. Derfor har jeg syet en shopping bag (indkøbstaske) til min mor. Den er i lilla nuancer med sort. Den er syet i stofrester. Den er lige til at folde sammen og putte i tasken, før hun tager ud og handler.
Har du også lyst til at lave en indkøbstaske – eller shopping bag, kan du finde min vejledning lige her. God søndag og fornøjelse…
Et nyt år er på vej…
I dag er det fjerde søndag i advent – og jeg har lavet en adventsgave, som du kan få glæde af året rundt. Året 2009 er ved at være gået på hæld – og år 2010 venter lige om hjørnet. Derfor er det tid til en ny kalender – unikarina har lavet en kalender til dig, som du selv kan printe.

Kalenderen er lavet i et enkelt design med plads til at skrive fødselsdage og mærkedage ind. Du kan evt. bruge den som mandelgave – eller en værtindegave. God fornøjelse…

















