Indlæg tagget med ‘Advent’
Vinder af thekrus…
Bag gårsdagens låge i unikarina’s adventskalender gemte der sig et par hvide thekrus.

Men de blev ikke ved med at være hvide. Jeg havde nemlig fundet de sorte porcelønstuscher frem, så jeg kunne tegne lidt på dem.



To vidt forskellige krus…
Vinderen af krusene blev Eva, som skrev:
Åhhh dem vil jeg rigtig gerne vinde, du har før lavet så fine krus og tallerkner. Jeg krydser fingre.
Tillykke Eva – jeg har sendt dig en mail, så du kan sende mig din adresse.
Til alle jer andre – tak for de søde ord og fordi I vil lege med. Næste søndag dukker der endnu en gave op i unikarina’s adventskalender.
Adventsgaver tredje søndag i advent 2013…
I dag er der pakket adventsgaver op i Vestjylland samt i Nordjylland. I gaven til min mor var der lidt julepynt

Min gave blev købt sidste weekend, da min mor var på besøg. Så det var ikke den store overraskelse – men glæden var/er stor. Det er en keramiklysestage i en smuk mintgrøn fra den lokale keramiker Loise Maagaard.


Den passer perfekt til krenitskålen, som vi fandt sidste weekend. Lysestagen blev købt først – herefter krenitskålen. Jeg synes, at det er lidt sjovt, at de matcher hinanden så smukt. Når julen pakkes væk, så skal lysestagen og krenitskålen finde en plads i stuen, hvor jeg kan nyde dem.
Og for at det ikke skal være løgn, så matcher dagens neglelak…

Eller det vil sige, at der er kommet “ridser i lakken” pga. dagens aktiviteter. Så lakken forsvinder snart…

















