Indlæg tagget med ‘Advent’
Adventsgaver tredje søndag i advent 2014 del 2…
I søndags pakkede jeg min tredje adventsgave ud i godt selskab. Her var jeg nemlig samlet med min mor og søstre. Jeg viste frem, hvad min mor fik søndag. Da jeg kom hjem søndag var jeg brugt – og det var meget mørkt. Det var det også de næste par dage. Men i dag kom jeg tidligere hjem, så jeg kunne få taget billeder af min gave fra mor.
En smuk hjerteranke…

Endnu en gang har min mor været i gang med patchwork – og de fine, fine sting. Jeg undrer mig stadig over at hun kan lave de dine, næsten usynlige sting.
Hjerteranken står i vores entre og byder os hjertelig velkommen hjem…
Adventsgaver tredje søndag i advent 2014 del 1…
I dag skal jeg til julehygge hos min søster i Århus. Her kommer min mor og 2 andre søstre også. Jeg glæder mig til at se dem. Vi skal tøsehygge – og forbi nogle julemarkeder. Jeg har de sidste adventsgaver til min mor med. Men da min mor er travlt optaget, så kan jeg sagtens dele hendes adventsgave med jer.
Et lækkert mohair tørklæde, som kan varme hendes hals. Mere petroleumsfarvet end jeg har kunne fange på billederne.



Enkelt og varmt.
God søndag til alle jer…

















