Nye ting til gareroben…
Jeg har rigtig hygget mig i mit kreative værksted i dag. Der er blevet syet lidt til min efterårs- og vintergarderobe.
Det blev til følgende:
# Fiskebukser i sort, let hør. De er utrolig lækre at have på. De passer både til en lille let sko eller et par støvler.
# Langærmet, sort T-shirt med “vandfald” i ærmerne. Som en lille lækker detalje har jeg sat en blomst lavet af lynlås på skulderen. Den er sat på en brochenål, så den er nem at tage af.
# En lang cardigan i grå jersey med lidt sølvglimmer… Den falder utrolig flot og kunne godt gå hen og blive en favorit.
Stof og mønstre er fra Stof & Stil.
Ovenstående er god basis ting til garderoben – og kan nemt friskes op med en farvet T-shirt, tørklæde eller smykker.
Jeg fik også syet en ny taske med tilhørende pung. I sort, hvid, sølv og gul!
Tasken er fra Noodlehead og hedder “Runaround Bag”. Den lille pung er en gammel klassiker. Stof er fra IKEA. Tasken er ikke umiddelbart et hit. Den skal tilpasses mig og mine behov. Den øverste del af tasken er rynket til bunden. Her synes jeg, at der skulle have været flere rynker – for at man rigtig kan se effekten. Det samme gør sig gældende ved hanken. Jeg tror også, at jeg vil gøre hanken længere. Jeg tager ofte tasken på på tværs – så er armene fri!
Dagen er gået så hurtigt – men sådan er det altid, når jeg går i det kreative mood. Jeg har hygget mig – og kan nu nyde at have nyt tøj i garderoben.
Hvor ser det lækkert og stilet ud!!!Du ser stilet ud;-)
Ville ønske jeg selv syet til mig selv ;-)
KH
Det ser rigtig flot ud og sejt du kan nå så meget på en dag.
Hvor ser det godt ud – du er godt nok dygtig :D
Super sejt, flot og du er hurtig.
Hvor er det blevet smukt. Jeg kan specilt godt lide buksetne og tasken.
Hold da op, du har fået kørt nogle meter gennem symaskinen! Jeg kan rigtig godt lide resultaterne og det er virkelig klædeligt.
Den gule pung er rigtig fræk at skue :)
Klem fra
mette
Super tjekket. Symaskinen må næsten have været rødglødende. Der har godt nok været fart på.
Tillykke med et meget vellykket resultat.
Wauv, wauv, wauv – det ser SÅ lækkert ud – bare jeg lige kunne sy lidt til mig selv :(.
Umiddelbart synes jeg at tasken ser fin ud :)
Inspirerende, nu har jeg lyst til at sy igen. Jeg har holdt pause i at par år.
Det er så smart og lækkert, det du har lavet.
Tænk at kunne sy sin egen vintergardarope. Det er da tjekket!
Hej Karina
Din kjole/tunika er megaflot. Elsker detaljen med en rose på skulderen…
Tak for alle de søde kommentarer. Mange års erfaring samt at det var nemme modeller gør at der hurtigt kan komme noget gennem maskinen. Tasken er jeg ikke så sikker på bliver et hit… Der skal produktudvikles lidt til mit behov!
Hej Karina.
Hvor er du sej,det er da utrolig alt det du får fra hånden, jeg beundrer dig rigtig meget.
Mange hilsner
Gitte
Gitte: 1000 tak…
[…] et stykke tid siden syede jeg en taske til mig selv. Jeg har forsøgt at tage den i brug flere gange – men det er, som om den ikke […]
Rigtig fed taske! Jeg er bare ikke god til det engelske! Du har vel ikke omskrevet vejledningen????
Gitte: Tak – men da vejledningen ikke er min, så kan jeg heller ikke oversætte vejledningen!
Flot! Hvor kan jeg finde mønstret til T-shirt med vandfaldærmer?
Aase: Det er fra Stof & Stil…