Varm the…
Jeg holder rigtig meget af the – og drikker det året rundt. Jeg holder meget af at brygge en god kop the og nyde den i ro og mag – gerne samtidig med at jeg strikker. Jeg har fået en rigtig smuk thekande i keramik. Den er smuk – men den har brug for hjælp til at holde theen varm. Jeg har derfor strikket en thevarmer.
Jeg fandt noget tyk uldgarn i Brugsen. Det var en rest, som de havde liggende til foræringspris. Det passede godt til en varm thevarmer.
Thevarmeren er strikket som et rundt rør – og er derefter syet sammen i begge ender. Den ene halvdel er så blevet puttet indeni den anden halvdel, så den har 2 lag strik.
Udvendig har den bredde striber – og indvendig har den smalle striber. Jeg har jo en svaghed for striber.
Øverst har jeg tilføjet en lille detalje med en læderstrop. Jeg kan godt lide kernelæder sammen med sort og hvid.
Jeg er sikker på, at thevarmeren kommer til at holde theen dejlig varm freomover.
Superfin ! Sikke en go’ idé :-)
Den er skøn :)
Kirsten: Tak for det
Pernille: Takker
Sådan en thevarmer er en god ting at have. Og så fin den er – og passer flot til kanden.
Super smart tehætte. Helt uden st få gang i symaskinen. ;) tak for ideen
Anne Katrine: Tak – og velbekomme