Twenty Ten Cardigan er færdig…

Jeg har glædet mig rigtig meget til at få denne cardigan færdig. Knapperne til min Twenty Ten Cardigan er hentet – og nu er de syet i.

Jeg er vild med designet af denne cardigan. Jeg synes, at den skrå lukning er superfed – og så ender den i en lækker krave. Der er en lille detalje med en lille lomme, som modvægt i den ene side. Snittet på selve cardiganen er godt. Der er facon – og en lille lækker detalje er skuldersømmen. Den ligger rigtigt på skulderen. Noget en tekstilnørd sætter pris på. Jeg var kortvarig i tvivl, om jeg skulle strikke ærmerne lange – havde garn nok. Jeg var kortvarig vestjysk snusfornuftig. Men jeg valgte de korte ærmer – kunne fornemme, at de var de rigtige for designet. Jeg har bestemt ikke fortrudt.

På billederne har jeg ikke lige fået sat skuldrene/ærmerne rigtigt – de ser ud til at hænge!

 

Fede facts:

Opskrift:  Twenty Ten Cardigan – købt på Ravelry – men kan også købes direkte hos designeren Veera Välimäki

 

Garn:  100% Uld fra Netto –  brun, 410 g 

 

Pinde: 5 mm/Knit Prick

 

Knapper: Keramikknapper fra Else Rasmussen – Kig evt. forbi hendes stand på Husflidsmessen i Viborg d. 3. – 5. sep.

 

Nye teknikker: Jeg fik lært nogle nye teknikker undervejs i denne skønne cardigan. Bl.a. fik jeg lært at strikke en lomme – samt nogle nye typer indtagninger. Ærmerne er strikket i ved hjælp af vendestrik. Endvidere fik jeg lært “sammenstrikning” – det gjorde jeg på skuldrene. Heldigvis er der god hjælp at hente på YouTube. Jeg kunne ikke lade være med at smile – for når en skøn 10-årige pige kan – så kan jeg også. Se hende her

 

Jeg kan varmt anbefale opskriften, som er utrolig nem at læse. Der var enkelte teknikker, som jeg ikke kendte – men på Internettet er masser af hjælp at hente. Eneste montagearbejde er lommen og garnenderne. Det er endnu en lækker detalje, når man nu ikke er vild med at montere! Jeg kunne godt overveje at strikke denne cardigan igen – måske uden perlestriksmønstret. Men med et andet touch!

 

Se endelig forbi designer Veera Välimäki – hun har også designet mange andre lækre strikkerier.

   

Men der er ingen tvivl – den er (allerede) et kæmpe hit.

 

30 kommentarer til “Twenty Ten Cardigan er færdig…”

  • Sikke et fedt resultat og de korte ærmer er efter min mening super flotte.

  • Den er virkelig blevet god, Karina – den klæder dig virkelig godt :-)

  • Nina:

    Hold da op hvor den klæder dig godt – smukt valg med de korte ærmer!

  • Rigtig flot cardigan! Den skrå lukning er superflot og kraven og den lille lomme:-) Den kunne jeg bestemt også finde på at strikke.

  • Losarinas mor:

    Kan bare give de andre ret ! Den er så flot og du ser skøn ud den :-)

  • Wauw, hvor er den blevet god!!! :-)

  • Hvor er den blev skøn, Karina, og du ser toptjekket ud i den, dit lillebitte nips :-)

  • Stine:

    Hvor er den bare blevet flot :)

  • Den er bare blevet rigtig fed (altså på den der gode måde ;-) ) Jeg er ikke mindre forelsket i designet efter at have set din ;-) Og jeg tror du har ret i at det passer sig med de korte ærmer. Jeg tror helt sikkert jeg skal have lavet en på et tidspunkt (når lige de andre 20 projekter er overstået :-) )

  • Lone H:

    Hvor er den god, den sweater :-)

  • ulla:

    Ihh altså, den er jo bare for lækker og den klæder dig rigtig rigtig godt..Er dybt misundelig:-)
    Knapperne er helt rigtige synes jeg. Suk, suk, suk, gid den hang på mig.

  • unikarina:

    Ditte: De korte ærmer er superflotte.

    Liselotte: Takker…

    Nina: 1000 tak

    Irene: Den er supernem at strikke… god fornøjelse hvis du går i gang.

    Losarinas mor: Takker

    ThinkingSpace: Den er nemlig bare for fed

    Anne: 1000 tak… ;o)

    Stine: Takker

    Xanita: Sæt du i køen, mens du får strikket de andre projekter færdige

    ulla: Knapperne blev rigtige… De er lækre bløde og rustikke.
    Lone H: Takker

  • Kirsten/Maskebal:

    Hvor er den lækker – smuk farve!

  • Hvor er den lækker. Kraven er supertjekket :)

  • randys:

    Hej igen Karina
    Skøn skøn cRDIGAN.
    jEH HAR FUNDET FORSKELLIGT JEG VIL STRIKKE FRA REVELRY.
    jEG HAR EN DAG SET MAN KUNNE HENTE TINGENE NED PÅ DANSK.
    KAN GODT ENGELSK. MEN VIL OGSÅ GERNE SE PÅ DANSK.
    mEN HVORDAN POKKER FÅR JEG DEN TIL AT SKRIVE PÅ DANSK.
    sKAL JEG HEL VÆK FRA REVELRY OG INSTALERE NOGET OVERSÆTELSE TIL DANSK.
    fOR SÅ KAN JEG VIST GODT.
    mEN DET JEG SÅ HOS EN I TOGET.
    kOM JO PÅ DANSK.
    EMN NHUN MÅ JO VÆRE SAT OP TIL DET.
    mANGE TAK FORDI DU HJÆLPER MIG.
    dU SKULLE HAVE EN ROSE.
    hILSEN rANDY

  • unikarina:

    Randys: Jeg er ikke sikker på hvad du mener. Nogle browsere giver mulighed for at oversætte den enkelte side til Dansk!

  • Ann:

    Nej hvor er den fed!!! vill e det være muligt, mod betaling, at få dig til at oversætte strikkeopskriften? jeg kan desværre ikke strikke selv og svigermor kan ikke læse opskrifter på engelsk :(
    Mvh, Ann

  • unikarina:

    Ann: Jeg oversætter ikke opskrifter – men prøv at kigge forbi http://www.paapinden.dk her er det muligt at finde de engelske forkortelser så I selv kan oversætte den

  • Jette:

    Er der nogle, der ved hvor jeg kan købe opskriften på dansk ????

  • Mette:

    Hej Karina.

    Jeg er i gang med Twenty Ten Cardigan. Det hele er gået så let og glat, men vendestrikken driller! Jeg synes ikke overgangen mellem krop og ærmer bliver flot. Ved det er svært at svare på, men har du et fif til opskriften, jeg ikke kan se. Vh Mette

  • unikarina:

    Mette: Uhhh det er længe siden jeg har strikket den. Jeg har lige kigget på opskriften for at genopfriske, for jeg mindes det, som det gik som smurt. Jeg kan desværre ikke give dig et tip, da jeg ikke havde problemer – og uden at vide præcist, hvad du har problemer med, så er det svært. Jeg skal næsten sidde ved siden af. Nu ved jeg ikke hvor du kommer fra, men hvis det er i nærheden af Hadsund/Hobro/Viborg/Randers, så kunne jeg hjælpe.

  • Mette:

    Tak for hurtigt svar. Næ, jeg bor ikke tæt på, men i Nyborg. Øv, og ja, du hat ret, man skal næsten sidde ved siden af…..
    Men hvor det dog irriterer mig. Men tak for hurtigt svar :-)

  • Mette:

    Karina: mit problem er de små pinde, hvor jeg skal vende, slå maske over, vende osv.
    Skal de udvides med en maske hver gang??
    Ellers bliver det sådan en lap, der bare ‘hænger’ løst og ikke bliver strikket sammen med det øvrige ærme??
    Jeg synes, det er underligt formuleret, ellers har jeg bare stirret mig blind på det. Øv. :-)

  • Hej Karina
    Wow for en blog, du har her.
    Min svigerdatter henviste mig til den og jeg er imponeret.
    Gik videre til ravelry og Veera V og blev imponeret en gang til.
    Dejlig kreativitet.
    Nå, men min svigerdatter vil altså gerne have at jeg strikker Twenty Ten cardigan’en til hende, og nu har jeg købt mønsteret. Men garnet??? du skriver uld fra Netto. Det lyder overkommeligt, men uld fra Netto er jo et vidt begreb. Kan du angive typen i et kendt garnmærke, som jeg kan se i en butik til sammenligning. Har nemlig for mange gange købt forkert uld og fået underlige resultater ud af det…
    På forhånd tak.
    Kirsten

  • unikarina:

    Mette: Denne besked have gemt sig… Håber du har løst dit problem?

  • unikarina:

    Kirsten: Tak for din hilsen og de søde ord. Jeg skriver Uld fra Netto, for det var, hvad garnet hed. Det er 3 år siden, at cardiganen er strikket, så er garnet ikke i Netto mere. Ofte er det jo blot noget de får hjem én gang. Når jeg skal finde garn, går jeg primært efter garnets løbelængde. Denne finder du i opskriften (som jeg ikke har hos mig i skrivende stund) – udfra det har du en idé om løbelængden til det garn, som du skal købe. Som altid, så er det vigtigt at du laver en strikkeprøve for at sikre dig, at du overholder strikkefastheden, så du blot kan følge opskriften, uden at skulle i gang med de store omregninger. Håber dette hjælper dig på vej

  • Tina Hesselager:

    Hejsa:-) Har været herinde og beundre denne tidligere uden at skrive (hende Veera skulle næsten også se alle disse fine kommentarer). Overvejer kraftigt at købe opskriften, men vægrer mig også for det engelske. Måske skulle vi lave en lille klub, os der vil strikke den, men ikke er så gode til det engelske;-)
    Kender dig ikke, men den er virkelig fin til dig!!
    Venlig hilsen Tina-en anden strikkeentusiast.

  • unikarina:

    Tina: Tak – trøjen er endt hos en veninde, da jeg ikke kommer i brun. Men jeg overvejer at strikke den i sort eller grå. Der findes mange muligheder for hjælp til de engelske opskrifter. Jeg bruger gerne http://www.paapinden.dk, youtube samt på Facebokk er der en gruppe med strik og hækling på engelsk. Sikker på at du kan få hjælp til at komme videre, hvis projektet driller :o)

  • Tina Hesselager:

    Hov, har ikke fået besked om at du har svaret selv om jeg har tilmeldt mig svar.
    Tak for svar:-) Herinde og kigge igen fordi, jeg MÅ prøve at kaste mig ud i denne. Og så falder jeg i staver over din blog og er imponeret over så meget strik, du får fra hænderne! Jeg bruger ofte længere tid på at finde ud af, hvad jeg ska strikke, end selve projektet.
    Tak for fantastisk inspiration.
    Tina

  • unikarina:

    Tina: Velbekomme. Jeg strikker i perioder – og får noget fra hænderne, da jeg ikke har børn, som “opsluger tiden” ;o)

Skriv en kommentar

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2023
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2022…
Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut