Grønne striber er på vej…
De grønne striber er stadig på pindene. Egentlig startede de som bilstrik. Men egentlig har der ikke været så meget bilstrik over det.
I går fik jeg gjort campingvognen gjort ren indvendig og fik fundet hynderne frem. Jeg fik mig en eftermiddagshyggestund derude – og jeg havde selskab. Mens jeg hæftede enderne på det første ærme, holdte Afrodite mig med selskab. Hun nyder “campinglivet” – og var ikke helt tilfreds, da jeg skulle lukke ned. Hun kunne nemt have sovet meget længere derude.
Vores campingvogn er ikke helt færdig. Vi mangler at male et par hylder – men det skal gøres med oliemaling. Kæresten og jeg er sarte sjæle, så vi tåler ikke oliemaling. Derfor skal vi overvinde det – og desværre have det dårligt bagefter. Men når hylderne er malet og hængt op – så skal der sættes wire op til gardiner. Stoffet ligger og venter på at blive syet.
Derudover skal den indrettes med en masse skønne puder. Vores oprindelige plan var, at vi skulle på campingture med vognen. Men bilen, som skulle køre med campingvognen, er blevet meget træt – og holder stille. Derfor har vi klodset campingvognen op i haven – hvor vi så kan bruge den til “udestue”. Lige om lidt “forventer” jeg, at der bliver varme sommernætter – og så ved jeg, hvor vi skal sove.
Det andet ærme i den grønne strik er på vej. Til sidst skal have lavet forkanter – for den skal ende som en cardigan. Planen er, at jeg skal prøve teknikken med at hækle ned foran, før jeg klipper op. Det er jeg spændt på, om lykkes.
Det er en flot farvesammensætning du har valgt i striberne.
Og tak for garn i de goodiebags vi fik hos Lone til blogtræf igår. Spændende med garnpusheren :o)
hilsen Mona
Smukke grønne striber og hyggeligt med en udestue, selvom I sikkert havde glædet jer til at køre landet tyndt med påhæng.
Den seneste cardigan fra mine pinde blev klippet op efter hækling. Det gik nemt og kanten bliver rigtig fin. Du kan godt glæde dig.
Hvad er ideen med at hækle inden man klipper op?
Er nemlig selv igang med sådan et projekt og vil da gerne have tips.
Bruger du en bestemt måde at hæfte alle enderne på ?
Glæder mig til at se den stribede helt færdig
Eva
Og jeg er simpelthen nødt til at spørge ( udover at rose dig for valg af farver ), de grønne sko og de lilla sko.. dem er jeg da bare vild med. Hvor kan man finde dem henne? De er lige mig :)
Glæder mig til at se de færdige striber.
kh Henriette
Jeg afprøvede hækleteknikken fornyelig og synes at den var nem at benytte og resultatet god, håber også at resultatet bliver som ønsket for dig, god søndag:-)
Mona: Jeg er også selv glad for de grønne farvers nuancer
Jane: Jeg er spændt på projektet med at klippe op foran.
Eva: Idéen er, at man hækler 2 gange langs forkanten – herefter klipper man op imellem. De hæklede masker holder fast om kanten og skulle meget gerne gøre, at den ikke trævler op.
henriette: de grønne og lilla sko er gamle, gamle sko. De er mindst 4 – 5 år gamle. Så de fåes desværre ikke længere. Jeg er selv meget glade for dem.
Gitte: Jeg er spændt på hækleteknikken. Har altid syet på maskine og derefter både strikkeforkanter samt belægninger for at skjule kanten indvendigt.
Smukke farver – er helt sikkert til grøn ;0)
Spændende med hækleprocessen – jeg er slet ikke nået til at klippe i noget endnu – men det kommer ;0))
Dejlig søndag aften :)
en hurtig vask i vaskemaskinen på uldvask inden der hækles og klippes, sikrer resultatet.
MarianneL: Det kommer lige pludseligt til dig også…
hanne: Tak for tippet