Forrige weekend købte jeg det smukkeste håndfarvet garn. Jeg har rørt ved det, hver gang jeg er gået forbi det. Farven er smuk – og ulden dejlig blødt. Men jeg var besluttet på, at der skulle ske noget med garnet. Det skulle ikke bare ligge og være smuk. Det skal strikkes op – og blive endnu smukkere.

Jeg har valgt et enkelt, smukt sjal – som jeg har strikket før i håndfarvet garn. Men det er så smukt, at det sagtens tåler en gentagelse.

Jeg synes, at garnvinden er et smukt stykke værktøj. Det er desværre ikke mit – men svigerindens. Hun låner det gladeligt til mig. Jeg er vild med garnvindens enkelhed, og alligevel er den så kompliceret. Jeg synes, at det er smukt i funktion.

Sjalet gøres klar til at blive frokoststrik – det andet blev jo hurtig trævlet op. Så der skal noget nyt med til frokostpausen.

Jeg glæder mig til at se det endelige sjal. Jeg ved, hvor smukt det er i den grå udgave. Jeg glæder mig til at se, hvor forskellige de bliver. Uanset hvad så er jeg sikker på, at den grønne udgave også vil blive brugt meget.

7 kommentarer til “Grønne nuancer…”