En cardigan om halsen…
Jeg havde en drøm om en cardigan. Den skulle være grøn. Den skulle være strikket. Den skulle være i perlestrik. Den skulle være en forårsbebuder. Jeg tegnede og beregnede – og gik i gang med at strikke.
Jeg strikkede lange pinde perlestrik. Jeg ville nemlig strikke den ud i ét – der skulle være minimal montering. Nogle gange virker en idé i hovedet og på papiret. Men det føltes ikke rigtigt.
Jeg er vild med perlestrikkens smukke struktur. Men jo mere jeg strikkede, så fornemmede jeg at jeg ikke var på rette spor.
Jeg lod det ligge. Måske jeg blot skulle se på det det med “nye øjne”. Men nej – det var ikke den cardigan jeg havde i hovedet. Men i stedet for at lade strikken dø – så “slyngede” jeg det om halsen.
Nu varmer strikken mig om halsen. Den er perfekt til overgangen til forår. Jeg er stadig vild med perlestrikkens struktur. Jeg er vild med den smukke, blide, grønne farve.
Fede facts:
Opskrift: Ingen… blot en cardigan, som ikke blev til noget!
Garn: Strikket med 2 tråde supersoft garn fra garnpusher.dk, 575 m/100 g, farve oak leaf ca. 154 g
Pinde: 5,5 /Knit Pro
Str: 32 x 145 cm syet sammen til en ring
Det er en rigtig fin farve til dig – og godt at forvandle cardigan til et tørklæde, når nu man allerede undervejs kan se, at det ikke lige bliver den drømme-cardigan, der oprindelig var lagt op til. :) Meget fin og forårsagtig.
Hvor er den fin, meget dejlig og forårsagtig farve. Det er så irriterende når det, man tror, bliver godt, ikke bliver det. Derfor er det skønt at se at det kan bruges til noget andet
skøn halsevarmer, lækker forårs farve, passer så godt til dig
Mona Elisabeth: Takker
Britt: Når det ikke føles rigtigt, så kan man ligeså godt stoppe – og evt. lave det til noget andet.
Hanne: Takker
Rigtig flot og dejligt garn fra garnpusher. Hvor mange m har du slået op?
Kirsten: Tak. Jeg husker det det desværre ikke.