Ballonjakken er færdig…
Jeg har fået strikket en lækker cardigan. En enkel cardigan i retstrik. Den kan godt gå hen og blive én af mine favoritter. Den er anvendelig over en kjole eller et par jeans. Men helt bestemt også over nattøjet.
hyggestrik på terrassen
Med ét ærme
Fede facts:
Opskrift: Ballonjakken fra Petiteknit.com
Garn: Strikket med økologisk nordkapp garn, 100% uld fra garnpusher.dk, forbrug ca. 400g
Pinde: 5,5 mm samt 5 mm /Knit Pro – jeg har brugt mindre pinde end i opskriften, da jeg ikke ønskede at strikke den med mohair samt at jeg gerne ville have en økologisk cardigan.
Kommentarer: Enkelt design. Forkanterne trækker forkanten lidt op og giver en fin detalje. Jeg har strikket ærmerne på samt rundt, da jeg ikke gad at montere strikken. Jeg har forlænget ærmeribben lidt, da jeg synes, at det passer godt til designet.
Hej Karina
Den er så flot din færdige jakke :) hvad størrelse har du strikket den i?
Jeg er netop også i gang med ballonjakken :) du har strikket ærmerne rundt med magic loop, så har du bare strikket ret vrang skiftevis med en start markør?
Katrine: Tak for det. Jeg har strikket ærmerne rundt med magic loop, hvor jeg har strikket vrang på hver anden pind for at lave retrillestrik.
Hej Karina
Hvor er den cardigan bare flot!
Ingen af os er desværre gode til at strikke. Tror du, at den opskrift kan gå som et nybegynderprojekt ? :)
KreaFuld: Tak. Det er svært at svare på om I kan finde ud af den. Jeg ville nok foreslå jer at strikke noget andet og få erfaring, før I går i gang med den