Strikkeåret 2021 blev et stille strikkeår. Men det gør ikke noget – bare jeg får strikket noget, som jeg virkelig kan lide. Der skal jo også være plads i skabet.

Med ind det nye år 2021 havde jeg London sweateren.

En smuk sweater i smukke nuancer, som gør mig super glad, når jeg har den på. Jeg kan lide det enkle mønster i bærestykket, som smelter farverne sammen på fineste vis.

Næste smuk strik på mine pinde var Spot sweater.

Det er virkelig én af mine favoritter. Den var virkelig sjov at strikke og en velskrevet opskrift. Jeg bruger den utrolig meget. I foråret som en jakke og i efterår og vinter bruger jeg den både med bukser og nederdele. Den kunne måske godt få “en tvilling” naturligvis i nogle andre farver.

Jeg fik herefter lyst til at prøve kræfter med strømper. Jeg fik strikket par i en meget smuk grøn farve.

Jeg har brugt strømperne rigtig meget – og det bærer de også præg af. Jeg er ikke en strømpestrikker, da jeg spænder alt for meget. Så det er lidt ærgerligt, at de ikke er så kønne længere. Men det har sikkert noget med valget af garn.

Emworth vest er et stykke strik, som jeg har brugt rigtig meget. Den er strikket i “resterne” fra Sport sweateren.

Designeren af Spot sweateren Anne Ventzel lavede opskriften på Badger and Bloom. Her var jeg heller ikke i tvivl om, at denne skulle jeg strikke.

Smuk og elegant sweater som jeg har brugt rigtig meget.

Noget strik lykkes. Andet gør ikke. Jeg var vild forelsket i RAV cardigan og havde købt garn i smukke farver. Jeg var kommet langt – men det føltes ikke rigtigt. Så jeg lod det ligge et stykke tid og mærkede efter.

Jeg valgte at trævle op. Jeg ville hellere bruge garnet til noget, som føltes rigtigt.

I adventsgave til min mor strikkede jeg Aviajas tørklæde.

Et fint sjal i smukke nuancer.

Året sluttede med ENKEL sweater.

Nogle gange skal man bare lade garnet tale og holde selve modellen enkel.

Det nye år er i gang og der er strik på pindene. Faktisk er det garnet fra RAV cardiganen, som nu bliver til noget andet.