Adventsgaver anden søndag i advent 2022…

På denne regnfulde og kolde søndag har min mor og jeg åbnet endnu et par pakker.

Fra min mor var der et glaskogler med lys, som rigtig kan lyse op i mørket.

Min mor har fået en strikket gople.

Jeg har købt et strikkekit hos LIBE.KBH Pakken indeholdte garn og kugle, som sidder indeni goplen. Den er strikket på store pinde, så den var hurtigt strikket. Kan du ikke strikke selv, så kan du også købe dem færdige.

Jeg overvejer at strikke nogle i forskellige størrelser. De vil passe godt ind sammen med min søpindsvin samt min forkærlighed for strandsten.

Rigtig god søndag til dig.

Endnu et par adventsgaver er åbnet...

NB Indlægget indeholder ikke reklame, men blot information om hvor jeg har købt strikkekit.

Adventsgaver første søndag i advent 2022…

Julen kommer snigende stille og roligt. Det er i hvert tilfælde blevet den første søndag i advent, og nedtællingen til jul er startet. Traditionen tro er der adventsgaver til og fra min mor.

Fra min mor var der et par smukke juletræer i keramik. Jeg tænker, at der kan stå et fyrfadslys indeni og stråle fint ud af hullerne.

Jeg har lavet en adventsgave til min mor med hjælp af min far. De, som kender mig, vil tænke, hvordan kan det lade sig gøre, når han har været død i mere end 30 år. Men historien starter med dette udklip.

Tilbage i 1981, da jeg gik i 2. klasse, var jeg til juleklippehygge med mine forældre sammen med min klassekammerater og deres forældre. Min far tegnede udklippet med de 3 visemænd og ledestjernen. Jeg har valgt farverne, og min far skar motivet ud. Siden da har det hængt på min væg ved juletid. Det fine glanspapir har fået et par rifter undervejs og er lappet med tape.

Juleklippet har jeg tegnet op og fået skåret i rustfri plade samt tilsat en lædersnor.

Jeg synes, at det er blevet så fint. Og jeg holder selv af historien og nyder at kunne give lidt af min far videre til min mor og familie.

Rigtig god advent til jer

Korshavn cardigan er færdig…

Jeg har fået strikket min Korshavn cardigan færdig. Den har været stykke tid undervejs – mest fordi der har været travlt med noget andet, så der ikke har været så meget strikkeoverskud.

Jeg kan rigtig godt lide flette-mønstret. – og farven er en smuk søgrøn, som jeg har strikket i tidligere. For år tilbage strikkede jeg Kromose cardigan. En smuk cardigan, som var alt for lang til mig. Men min ene søster “arvede” den – og har slidt den fuldstændig op, da hun har brugt den utrolig meget.

Jeg havde noget garn tilbage fra dette projekt, men der var ikke nok. Så jeg fik bestilt en ny portion – dog med lidt besvær, da farven var udsolgt forskellige steder. Men det lykkedes, og jeg kunne komme i gang med at strikke.

Fede facts:

Opskrift: Korshavn cardigan af Strikkekaffe.com

Garn: Økologisk hverdagsuld fra CaMaRose, 150m/50g, farve Vårgrøn 31, Forbrug ca. 300 g

Pinde: 5mm samt 4mm

Kommentar: En smuk cardigan med lækker struktur. Jeg har brugt væsentligt mindre garn end angivet i opskriften. Det betyder at jeg har garn i overskud sammen med det gamle garn. Så jeg må finde et andet projekt, hvor jeg kan få dem flettet sammen, så den lille farveforskel ikke ses.

Stribet halstørklæde er færdigt…

Efter at have strikket Midnatssol blusen var der stadig lidt garn tilbage. Jeg har strikket det blødeste tørklæde i de blideste farver

Da jeg strikkede Rav cardigan, var der på bærestykket nogle blomster. Disse havde jeg valgt at skulle være en kombination af to farver for at opnå en en anden farve.

Da jeg strikkede tørklædet, startede jeg med farven lys pudder – og striben blev så lang, som der var garn. Næste stribe blev det mixede garn, som var lys pudder sammen med gammelrosa. Da nøglet var brugt op, blev det gammelrosas tur til at være på pindene. Før jeg skiftede over til den havgrønne, kom der lige nogle striber ind i mint. Lidt kant uden at være for meget. Til sidst sluttede jeg af med den havgrønne. Og der var en del tilbage, s¨å det blev resten af tørklædet.

Tørklædet er strikket i glatstrik med lidt rib i begge ender. Jeg kan godt lide at strikke vrang – så efter blusen med masser af ret, så var det dejligt at strikke lidt vrang.

Tørklædet matcher selvfølgelig Midnatssol blusen – men jeg har en masse andet i klædeskabet, hvor jeg også kan bruge tørklædet.

Fede facts:

Opskrift: 50 masker, strikket i glatstrik samt 1×1 rib i hver ende.

Garn: Midnatssol fra CaMaRose 54% Baby Alpaca 36% Tencel 10% Merinould, 25 gr/200m, Strikket med 2 tråde Farve: Havgrøn + Gammelrosa + Lys pudder samt en mint superkid mohair Forbrug i alt 94 g

Pinde: 3,5mm

Kommentarer: Et lækkert og lunt tørklæde som kommer til at varme mig, når den kolde tid dukker op.

Midnatssol bluse er færdig…

Jeg ville have været i gang med at strikke Korshavn cardigan i en lækker vårgrøn. Men jeg havde ikke nok garn på lager – ja det lyder lidt mærkeligt. Men der var ikke nok garn lige præcis af det garn, som jeg havde udset mig. Jeg fik bestilt på nettet – men der kom til at gå lidt tid. Den første webshop havde det ikke på lager. Så prøvede jeg lykken et andet sted. De havde det ikke fysisk på lager – men det var lige på trapperne fra deres leverandør. De havde så ikke det antal, som jeg havde bestilt. Men jeg tager chancen – og håber at der er nok.

Mens jeg ventede på garn, så kunne jeg jo strikke lidt af det, som faktisk var på lager. Jeg havde egentligt strikket næsten en hel cardigan, før jeg besluttede mig at trævle op.

Senere strikkede jeg en vest – men jeg var ikke tilfreds med strikkefastheden. Så jeg trævlede op igen.

Men nu er der faktisk kommet et færdigt resultat ud af det. En bluse-vest eller hvad man skal kalde den. En enkel bluse i glatstrik efter min egen opskrift med forhøjet nakke, raglan og et lille ærme. Jeg kalder den Midnatssol bluse efter navnet på garnet.

Fede facts:

Opskrift: Min egen, som jeg vist kun kan læse noterne på

Garn: Midnatssol fra CaMaRose 54% Baby Alpaca 36% Tencel 10% Merinould, 25 gr/200m, Strikket med 2 tråde Farve: Havgrøn Forbrug i alt 140 g

Pinde: 4mm samt 3,5 mm

Kommentarer: En enkel bluse/vest, som er super blød. Den kommer til at være perfekt over de hvide skjorter eller en kjole. Jeg kender ikke kvaliteten på garnet. Men det er super, super blødt – men jeg er spændt på, hvordan det tager sig ud ved brug.

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2023
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2022…
Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut