Stilhed før storm…
Der er stille her på kanalen. Jeg har ikke kunnet finde ud af at omstille til sommertid. Min krop og søvnrytme har været totalt ude af kurs. Jeg har været trættere end træt. Når jeg er kommet hjem fra arbejde, så har jeg været brugt. Jeg mærker forårets komme med alt det smukke – og det mindre smukke pollen!
Jeg har ferie nu. Jeg startede lørdagen med en formiddagslur – og senere med en eftermiddagslur. Det gjorde godt for søvnmanglen. Jeg har fået strikket de sidste retriller på sjalet til Anne. Nu vugger det i vaskemaskinen.
Dagen i dag har været brunch hos svigerfamilien. Masser af god mad og hygge. Vi kunne trille hjem.
Jeg vil lave lidt effektivt arbejde et par timer, før jeg igen vil slappe af. Jeg har planer om endnu en høstjakke i sommerlook. Den skal være smuk lilla og lidt kortere. Den skal være min forårsjakke.
I morgen starter min “arbejdsferie” – vores kælder skal males. Vægge, karme og vinduer. Et kedeligt job – men så dejligt, når det er gjort. Jeg glæder mig til de hvide vægge – at det dufter frisk og “nyt”. Jeg glæder mig til nye billeder på væggene.
Fortsat god søndag til dig…
Det er et flot sjal – jeg er spændt på at se vårjakken :o) idag var der lige sådan et ‘strikkejakkevejr’.
Øv med den pollen !