Der blev lidt stille…
Der blev lidt stille her i ugens løb. Jeg blev nemlig snigløbet af en gang feber mandag aften – og jeg var sofaens faste gæst resten af ugen. Jeg har egentlig altid troet, at jeg boede i et stille kvarter. At der ikke skete noget som helst i løbet af dagen. Men jeg tog fejl.
Jeg trængte til at sove – søvn gør godt for feber og ubehag. Når jeg har feber, drømmer jeg meget og bliver nemt vækket. I denne uge skulle der graves ud til et nyt hus lige overfor. Der blev gravet ledninger ned til TV-kiggeri. Der blev fejet gader. Der blev leveret varer i store lastbiler. Der bliver tjekket om ledninger var gravet rigtigt ned med meget langsomt kørende bil. Der blevet gravet lidt mere. Der blev tømt skraldespande. Posten lavede hjulspænd i gruset i vores indkørsel. Katten hoppede ind og ud af kattelemmen i pendulfart. Dagplejemorens børn “larmede” udenfor. Faktisk var der rigtig meget larmende liv. Eller også føles det bare mere larmende, når man er feberramt og trænger til ro.
Fredag aften drømte jeg så om en hel nats søvn til lørdag. Jeg blev klogere. Afrodite stod for underholdningen kl. 02.30. Hun moslede rundt med noget – og da jeg fik tændt lyset, så kunne jeg se, at hun legede med en mus! Heldigvis var den død. Jeg kunne lige se, at jeg skulle på musejagt midt nat. Nå men tilbage i seng igen, var det svært at falde i søvn igen. Normalt har jeg et meget godt sovehjerte og falder hurtigt i søvn igen. Jeg overvejede kort at så op – men så ville lørdagen blive ekstrem lang.
Dagen i dag er der heldigvis plads til stilhed og langsommelighed. Der pusles med nogle hemmelige gaver. Der slappes af. Der nydes at solen er fremme og forsøger at komme igennem vinduerne.
Ha’ en god dag…
God bedring :) – og godt, at musen var død, kan heller ikke klare den slags pelsdyr
Rigtig god bedring Karina. Håber det værste (både feber og larm) er overstået og normaliteten igen kan indfinde sig. Jeg deler behovet for en dag i langsommelighed. Efter gårsdagens fantastiske julemarked slapper jeg af med så lidt gøremål som muligt. Nyder sommerlige 32 grader, drikker kaffe og iskoldt vand og tager på tur i Blogland.
Nyd din weekend i langsommelighedens og hemmelighedernes tegn.
Hej. Jeg håber virkelig, at du nu har det bedre. Dejligt, at kunne læse og lære om alle dine kreative ideer.
Kirsten: Tak – jeg er frisk igen