Nybagte boller med nødder og æble…

Jeg holder meget af at bage brød og kage. Jeg er fascineret over at få ingredienser, som vand, gær, salt og mel kan blive til lækkert brød. Jeg følger nogle gange en opskrift – men ofte bager jeg på slump. Jeg har en basis-opskrift – men fyldet varierer.

 

I den seneste tid har én af favoritterne i huset været boller med revet æble og nødder. Det blev også dem, som jeg bagte i dag.

Fyld til boller

 

Jeg rører gæren ud i lunken vand – og herefter tilsætter jeg salt. Meget salt. Der skal skabes balance med det søde æble. Først kommer jeg grovvalset havregryn i, som ligger og bliver lidt bløde, mens jeg river æblet. Æblet er fra egen have og har “overlevet” vinteren, da vi har opbevaret dem rigtigt. Det er skønt at bruge af egen avl.

 

Nødderne hakkes groft, for jeg kan godt lide, at der er bid i bollen. I dag blev det mandler, men de andre gange har det været hasselnødder. Men de var ikke på lager. Det kunne også sagtens være et mix.

 

Ti lsidst rører jeg mel i. Jeg tåler ikke hvedemel i større mængder – så jeg bruger sigtet speltmel. Jeg ved at nogle synes, at det er “svært” at bage med. Men jeg har nok bare vænnet mig til det og tænker ikke særligt over det.

 

Dejen er blød, når den sættes til hævning. Jeg vil gerne have fugtige og luftige boller. Herefter sættes dejen til hævning. Imens kan man jo strikke en pind eller to. Snuppe støvsugeren. Gå en tur. Der er mange muligheder.

 

Min dej er stadig fugtig, når den er hævet. Jeg hælder den ud på bordet med lidt mel. Jeg ælter en smule – og former bollerne let. Ikke noget med at trille for meget. Jeg vil nemlig gerne bevare luftigheden i dejen. Imens ovnen varmer op til 175 – 200 grader, efterhæver bollerne. Jeg dupper dem let med lidt vand, inden jeg smider dem i ovnen.

 

I min ovn tager det 18 -22 minutter at få lækre, sprøde boller.nybagte boller

 

Jeg er vild med varme boller med koldt smør, som smelter. Mmmm…   nybagte boller 2

 

Men disse boller er også lækre med spegepølse, ost eller marmelade.

 

6 kommentarer til “Nybagte boller med nødder og æble…”

  • Hanne Bindesbøl:

    Mums de ser lækre ud, dem skal jeg vist prøve af.

  • unikarina:

    Hanne: De kan varmt anbefales :o)

  • Signe:

    Det er et flot æble, du har der. Ved du hvad sorten hedder? Udover at holde flot, går jeg ud fra at det også smager godt? Jeg skal ud og købe æbletræ snart.

  • unikarina:

    Signe: Det er et Ingrid Marie æble. De er et super lækkert æble. Du skal være opmærksom på, at du skal have flere æbletræer – og af forskellig sort, da de skal kunne pode/bestøve hinanden. Vi har et andet æbletræ som står sammen med vores Ingrid Marie – men jeg har glemt hvad det hedder. Spørg på planteskolen. Vores træer er minitræer. Da det er hvad der passer ind i vores have.

  • Inge:

    Hej Karina. Kunne du tænke dig at dele den grundopskrift du går ud fra og skrive hvor meget du tilsætter af havregryn, æbler og nødder/mandler ca. Det vil være en stor hjælp. Tak. :-)

  • unikarina:

    Inge: Jeg bruger denne opskrift https://unikarina.dk/wp-content/uploads/2009/11/Boller.pdf når jeg bager. Eller jeg bager på slump. Jeg bruger 1 pakke gær og 8 dl væske (vand) Så tilsætter jeg salt. Som skrevet i denne opskrift, så er disse boller bagt på slump. Men jeg har brugt 1 æble, så gætter jeg på 2 – 3 dl havregryn samt 2 – 3 håndfulde nødder. Det afhænger jo også meget af smag. Håber at dette hjælper dig på vej

Skriv en kommentar

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2022
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut