Hvem har opfundet den dybe tallerken…
I dag faldt jeg over bloggen Print & Pattern. De viser billeder fra den nye kollektion fra Villa Nova – et engelsk firma, som laver lækre tekstiler og tapeter. Der er en række trykte tekstiler. Smukke mønstre og farver. Men lige der midt i det hele kiggede jeg lige en ekstra gang. For der var der noget, som mindede om noget, jeg en gang har lavet.
Til venstre min hjerteblomst, som jeg tegnede til kalenderen 2010 – senere brugte jeg det på nogle forårspostkort.
Til højre billede af det smukke stykke stof fra Villa Nova.
Synes I ikke, at de ligner hinanden?
Jeg vil ikke hermed sige, at de har “stjålet” min blomst. Hvis jeg drømmer stort – så har de måske set min hjerteblomst, og de er måske blevet inspireret. Eller også har de bare fået samme idé – og fortolket den på en anden måde. Jeg ved ikke, hvor min hjerteblomst kommer fra. Måske er jeg blevet inspireret et sted. Måske er jeg bare blevet inspireret af de smukke dildskærme i haven – og har så tilføjet hjerter, da de ligesom svømmer meget rundt i mit univers!
Men hvem har opfundet den dybe tallerken? Måske blev den opfundet på én – flere steder på én gang? Måske er den blevet opfundet af én – og senere er der én anden, som har opfundet en anden tallerken? Tjaaaa – det er vist svært at svare på.
Der skal ikke udledes af ovenstående, at det er okay, at være Copy-cat. Jeg mener, at det er okay at blive inspireret – og det bliver man jo alle steder. Jeg mener også, at det er muligt, at den samme idé kan opstå på én og samme tid – forskellige steder. Og det vil oftest være med forskelligt udtryk!
Essensen er, at vi alle bliver inspireret af hinanden – og laver nogle gange noget, som en anden har lavet. Det er vigtigt at huske at tilføre det sit eget islet – så det bliver ens eget unika!
Hejsa…
Ja man kunne godt tror at din blog også læses i udlandet, men hvor er det fantastisk at man kan få noget der “næsten” er dit – bare i stof.
Jeg inspireres jo af alle de forskellige blogs jeg læser, og jeg nyder at omsætte det til mine egne kreationer, og ja din blog tjekkes hver dag….
Kram Gitte
Lidt pudse-løjerligt sammentræf af inspiration. Det har du ganske ret i :) Om det er “Guddommelig inspiration” eller Unikarina-inspiration får du nok aldrig opklaret.
Ind imellem ser man et eller andet… som på mærkelig, ubevidst vis bliver hængende i baghovedet. Længe efter dukker det pludselig op i anden sammenhæng… og bliver connected med ens eget… og så kan man absolut ikke huske, hvor det var man så det først, så “lovelinket” kan ikke altid lægges tilbage til den oprindelige inspiration.
Det tror jeg vi alle oplever. Så længe det bliver bearbejdet er det også fint med mig. Ren kopi er jo også så kedeligt! Så upersonligt…
KH Karina – Hende den “anden” som godtnok er liiiidt træt af, at hun ikke kan kalde sig Unikarina… Bare sådan helt tilfældigt og ikke-inspireret-af-nogen… Hæ-hæ ;o)
Jeg har også lige været der, var lige ved at flyve helt i flint ( kan også godt være jeg gør det er ikke helt over det inu ) men tænker det er lidt for groft nu og da, som der bliver lavet kopier, men jeg har jo ingen patent :0) Har bare nogle gange svært ved at syntes det er ok, men så på den anden side, så må man jo holde det for sig selv.Og det er jo heller ikke sjovt ♥ god fredag.
Gitte: Vi inspireres forskellige steder
Frau Putz: Jeg er heller ikke å interesseret i at finde ud af hvem der været inspirationskilden. Men jeg synes at det var rigtig sjovt – så tæt på hinanden. Jeg er ganske godt tilfreds med at have taget navnet unikarina først :o)
violykke: Som sagt så skal dette ikke læses som om jeg mener at de har “stjålet” min idé. Mere at jeg synes at det er utroligt at man kan lave noget som ligner så meget forskellige steder. Ærgerligt for dig – nu kender jeg ikke sagen men håber du finder en løsning eller forløsning!
Det er i hvert fald et sjovt sammentræf – uanset.
Jeg tror nogen gange det er svært at skelne. Inspiration lagres og hives frem, uden altid at kunne sætte fingeren på, hvor det kom fra :)
Tjah, jeg kan da sige, at jeg lige har fundet på en babytrøje med en finurlighed, som jeg virkelig aldrig havde set før, opskrift er lavet og sat til salg….og så støder jeg tilfældigvis på en babytrøje med nøjagtigt samme indbyggede funktion, lavet 4 år før jeg også fik selvsamme selvstændige ide.
Som jeg ser hjerteblomsten er den fuldstændig magen til – også farven. Enten skal du trække på skuldrene og blive glad for at de kan lide dit design, eller også skal du gøre noget – for eksempel bede om nogle meter stof som kompensation?
Klem
Pernille: Det er et sjovt sammentræf
Bettina: Hvor pudsigt…
mette b: Jeg trækker bestemt kun på skuldrene – for jeg kan jo ikke bevise at det er min idé – og jeg ved jo ikke om de har været forbi min blog! Jeg synes bare at det var finurligt da jeg så det…
[…] når man begynder at kopiere med salg for øje. Jeg ved godt, at det kan være svært at sige, hvem opfandt den dybe tallerken først. Men jeg vil gerne holde min egen sti […]