Nogle gange tager det meget lang tid…
Jeg har boet sammen med kæresten i 13 – 14 år efterhånden. Jeg flyttede ind i hans hus, som var meget farverigt. Det farverige har jeg pillet af ved at male hvidt og lyst rum for rum! I forbindelse med vores badeværelse, har vi et påklædningsværelse med skabsvæg i den ene side og bord med vasketøjskurve under i den anden side.
Skabslågerne var brun-orange – så de passede til gulvet. Jeg har aldrig været begejstret for dem. Jeg har i mange år truet til, at de skulle males. Men jeg har altid fundet andre projekter, som var mere nødvendige (sjovere).
Så skete der dét, at min ene veninde blev gift. Godt gift – for manden har Fandrup Mini Lak. Så da hun var forbi for et par uger siden, smed vi skabslågerne i hendes bil, da hun tog hjem. Nu har jeg hentet skabslågerne – og fået sat dem op. Det er blevet SÅ godt.
Før:
Efter:
Det er blevet så lyst og pænt. 80’er spejlet råber på, at det også skal skiftes – så det er skrevet på juleønskesedlen.
En lækker detalje er de skønne keramikknopper, som jeg har købt i Sinnerup til 20 kr. stykket.
Næste projekt i badeværelset er nye vaskeposer:
Jeg har jo sort-hvid stribet stof i overskud fra, da jeg skulle sy gardiner til campingvognen. Det første stof, som jeg havde fået fat på, var for kraftigt. Men det vil være perfekt til vaskeposer.
Det vil også passe godt til forhænget under vasken i badeværelset lige ved siden af.
Nogle gange tager ting tid. Lang tid. Men nu vil jeg blot nyde, at det er gjort – og planlægge de næste maleprojekter.
For en god ordens skyld så er dette ikke et sponsoreret indlæg. Det er blot min egen begejstring for et stykke malearbejde – samt en varm anbefaling til min venindes mand.
Den anbefaling fortjener han vist :o) De låger er kommet til at se hammergodt ud.
Jeg kan godt forstå du er glad for forandringen. :o)
Hvor ser det flot ud – jeg er også vild med hvidt.
Og så var det, at jeg lige måtte spørge til hvor du holder til henne, nu når du skriver Fandrup mini lak?? ☺
Mona Elisabeth: Takker
Helle K.: Hvidt er godt som basis. så kan man jo lege med farverne på håndklæderne :O)
Lajla: Jeg bor i Hadsund. Fandrup Mini Lak ligger i Fandrup ved Farsø i Nordjylland!
Sikke en forvandling. Smukke greb du har fundet.
Spændt på at se, om spejlet kommer ‘under træet’
Kh Joan
Joan: Det var en stor forandring – og grebene er skønne. Jeg er selv spændt på, om jeg kan vente til juleaften :o)
Det ser bare så godt ud. Du får det til at ligne en million.God weekend fra Kirsten.
Kirsten: Tusind tak – og god weekend til dig
[…] i begyndelsen af november viste jeg, at vi have fået malet lågerne i vores påklædningsværelse (på nydansk Walk-in closet). Det var en kæmpe forandring, som vi […]