Tid til the…
Jeg er thedrikker. Jeg holder meget af et godt krus the – lavet med “rigtige” theblade. Jeg holder meget af grøn the med forskellige smage. Jeg holder af et krus chai the med alle dens skønne, krydrede smage. Jeg holder af Rooibos the, som har en helt særlig historie for mig. For mange år siden var jeg et år i USA som au-pair pige. Her boede jeg hos en familie, hvor moderen havde rødder i Sydafrika. Når hendes forældre kom på besøg, så havde de altid rooibos the med. Den blev brygget til særlige lejligheder. Da jeg tog til DK igen, så var den ikke at finde på det danske marked. Så det var en the, som jeg savnede. Den er heldigvis siden kommet til DK – og i mange afskygninger. Jeg kan bedst lide den “rå” udgave, hvor der ikke er tilsat blomster og andet godt.
Når jeg brygger the, så er det typisk et krus ad gangen. Jeg bruger theæg eller thesi. Men jeg havde fundet nogle små fine poser til theblade – og til dem var en plastikpind.
Plastikpinden er praktisk – men ikke særlig køn. Er krus the må gerne være en smuk fornøjelse for både øjne og smagsløg. Derfor valgte jeg at lave nogle thepose pinde i træ.
Jeg lavede flere, da jeg var i gang – det vil jo være rart at kunne byde gæster på et krus the.
De er lavet af grillspyd samt trækugler. Trækuglerne skulle lige have boret hullet større, før jeg kunne lime dem på pindene.
Klar til et godt krus the…
Fin idé med lækre filterpinde, Karina! Må man spørge, hvor du køber filtrene? Jeg bruger dem selv og synes de er geniale, men køber ikke så tit og det er ikke altid (net-)butikken fra sidste bestilling stadig findes.
Hvor er de fine. Jeg faldt også for rooibos-te efter besøg i Sydafrika.
Signe: TAk. Hvis du googler “filter en kop med pind” så får du en masse gode muligheder :o)
Eva: Takker. Rooibos the smager rigtig godt. Jeg har også fået tillært min svigermor at drikke den :o)
Sikke en god idé – Det må jeg prøve.
– Og så meget mere charmerende end pinden af plastik.
Vh. Anja
Hvor er de fine!!!
Og ja, et krus te må gerne være en æstetisk fornøjelse og det bliver det da i høj grad med dine smukke pinde i træ :)
Helt enig! Det er halvdelen af nydelsen, at udstyret er lækkert. Dine pinde er super fine, dem må jeg også prøve at lave. Tak fordi du delte ideen :O)
De er så fine !
Hvis man virkelig er i en nødssituation, så kan man gøre som min datter, der går i skole i Norge: Køb en pakke af den allerbilligste posethe, luk poserne op, smid den billige te ud, kom en teskefuld af den dejlige te som mor sender hjemme fra i, og luk posen igen :-)
Anja: Tak – de er nemlig meget mere charmerende end pinden af plastik. God fornøjelse hvis du kommer i gang med at lave dem
Bodil: Takker
Pia: Tak og velbekomme
Hanne: Tak. Det kunne man selvfølgelig – dog synes jeg at det er lidt ressourcespild at smide theen ud :o)
Sikke en sød og simpel ting med the pose pindene. Og de er da meget finere end den af plastik. Der er nu ikke noget som en hyggelig kop the 😊