Kan man købe trådruller fordi de er smukke…
I dag listede jeg ned i Genbrugen lige om hjørnet. Jeg snusede stille og forkølet rundt. I afdelingen med håndarbejdsartikler fandt jeg en stol og et skuffedarium. Jeg kiggede alle skufferne igennem. Jeg var så nysgerrig efter, hvad der gemte sig i de enkelte skuffer.
Jeg fandt nogle små trådruller, som var så fine, at de skulle med hjem. Tråden er vundet op på de fineste træspoler. Så smukke og dekorative…
Man skal vist være håndarbejdsnørd for at forstå det.
Der faldt også en håndstrik i kurven. Jeg ved endnu ikke, om den kommer i brug – eller om den kommer til at tjene som inspiration.
Tiden står lidt stille her. Jeg er ramt af en mega forkølelse. Den plejes, mens jeg forsøger ikke at ærgre mig over, at jeg ikke kom med i sommerhus!
Håber du nyder din weekend.
Du har måske også lyst til at læse:
11 kommentarer til “Kan man købe trådruller fordi de er smukke…”
Skriv en kommentar
Læs evt. mere under "Om".
- unikarina til ENKEL sweater er færdig…
- Susanne Plougmann til ENKEL sweater er færdig…
- unikarina til Stribet halstørklæde er færdigt…
- Annie til Stribet halstørklæde er færdigt…
- Stribet halstørklæde er færdigt… til Midnatssol bluse er færdig…
- unikarina til Guernsey genser er færdig…
- unikarina til Guernsey genser er færdig…
- Hundemoster til Guernsey genser er færdig…
- Karen Sillemann til Guernsey genser er færdig…
- unikarina til Spot sweater er færdig…
Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.
Afstemningen er slut
Når du er ramt af sygdom skal du pleje og ikke mindst forkæles !
Håber det hjælper og du snart får det bedre :)
De er meget smukke, trådrullerne af træ- og jeg mener godt man må have ting, hvis eneste funktion er, at være smuk :)
Det er nogle helt fantastisk fine ruller. Jeg havde nok også taget dem med hjem…
Glædes over, at der er andre “tosser” end mig, som synes de trådruller er smukke. Mine er dog arvet fra farmor og mormor, men det bliver de jo ikke grimmere af…. :D i øvrigt har jeg alverdens gamle håndarbejdsredskaber og strikkepinde og hæklepinde fra forfædrene. Jeg vel mene jeg er leveringsdygtig i så at sige alt i den retning.
Ja, det kan man da helt sikkert :-) De er smukke og tænk sig hvilken historie de ligger inde med, hvilke steder har de man været og i hviket tøj sidder der mon en tråd af dem!?
Rigtig god bedring og forkæl dig selv :-)
De er da rigtig nok så fine de trådruller, kan sagtens forstå dig
De er smukke.
God bedring :)
Ja, man kan godt købe trådruller, fordi de er kønne.
Jeg har også købt båndruller, hvor båndet var sekundært!!
Trådrullerne fik mig tilbage til min barndom, hvor jeg ordnede min mormors sykasse. Den var fuld af disse og jeg elskede at rydde op i hendes sy og broderting.jeg kan høre fluerne summe og min mormor der står i køkkenet og rumsterer . Suk.
Ja, man kan sagtens og helt uden problemer købe trådruller blot fordi, de er smukke :-) Jeg har selv adskillige antikke af slagsen, som jeg har erhvervet mig på franske markeder, liggende til pynt – bare fordi de er så dekorative og minder mig om, at det aldrig er for sent at blive kreativ :-) God bedring!
Jeg er ligeså tosset som dig — jeg samler på dem og vil lave en krans til systuen de er bare så smukke.
Dejligt at høre at der er andre, som har samme svaghed…