Arkiv for kategorien ‘Syning’
Boganmeldelse af “Skindtasker med farver og fantasi”…
Titel: Skindtasker med farver og fantasi
Forfatter: Lykke Skree
Forlag: Klematis
ISBN: 978-87-641-0199-7
Pris: 248,00 kr.
Emne: Syning
En meget inspirerende bog om tasker i skind – med skønne farver og fantasifulde detaljer. Der er vedlagt et mønsterark, hvor man kan tegne bogens skønne modeller af. Der er arbejdsbeskrivelser til hver model.
Bogen starter med en kort gennemgang af materialer og redskaber. Endvidere er der et afsnit med tips og teknikker. Man behøver ikke at have en lædersymaskine – alle bogens modeller er syet på almindelig husholdningsmaskine. Der gives gode råd til indstillingen af maskinen.
Bogen indeholder modeller i den nemme skala – men der er også modeller for den øvede. Taskemodellerne kan sagtens laves i stof – man skal dog være opmærksom på, at der hvor skindets rå kant bruges, skal man finde en løsning med en søm.
Jeg har brugt bogen som inspiration til mine tasker. Jeg drømmer stadig om at lave den store ”laktaske” med midtersøm (s.46) – jeg forstiller mig den i en skøn forårsgrøn. Så når jeg falder over dette stykke skønne skind – så skal den laves.
Bogen kan købes på Klematis – eller hos din boghandler. Jeg lånte bogen på biblioteket. Men den er sat på min ønskeseddel!
Konstruktion af krave…
Jeg syede for nyeligt mig en forårsjakke, hvor jeg selv har konstrueret kraven. Karin har spurgt, om jeg vil vise, hvordan den er konstrueret. Det vil jeg gerne – specielt da Karin skrev, at hun ikke mangler modet til at kaste sig ud i projekter.
Kraven er en meget enkel krave – minder om en lille kinaflip. Jeg har i konstruktionsvejledningen lavet kraven 3 cm høj – men på selve forårsjakken har jeg lavet den 8 cm høj.
Hvis du vælger at bruge samme mønster, som jeg har brugt, skal du være opmærksom på, at forkanterne også skal forlænges.
Rigtig god fornøjelse…

















