Arkiv for kategorien ‘Syning’
Patchworktæppe…
Jeg syede i majmåned nogle havehynder – som ikke virkede. Resultatet blev noget andet – men jeg havde en masse stofstrimler, som skulle bruges. Jeg har derfor syet et patchworktæppe. 
Strimlerne er syet sammen for længe siden – men tæppet manglede kanter og bagside. Det var det projekt, som vores “kreative kat” holdte styr på – men ikke lavede.
Tæppet blev et større projekt, som drillede. Jeg måtte pille op et par gange – men så kan jeg vel lære, at det er okay at bruge nåle!!! Tæppesyerske bliver jeg nok aldrig. Det er et stort arbejde.
Resultatet er blevet meget godt. Et farverigt tæppe i lilla, gule og grønne nuancer samt lilla kanter og bagside for at skabe ramme og ro. Tæppet måler ca. 135 x 195 cm – dejlig størrelse, som passer til solbadning eller til at vikle om sig, når det bliver køligt.
Der er stadig strimler tilbage – men jeg er sikker på at jeg nok skal få dem brugt. Enten til en shopping bag eller et forklæde…
Yogabukser…
Da jeg var i gang med at rydde op i “Sy-Kurven” – faldt jeg over et par yogabukser i lækker, lilla jerseystof. 
Bukserne er super behagelige at have på. Jeg har tidligere syet et par i noget smukt, lillamønstret stof samt et par natbukser. Disse er blevet brugt rigtig meget, så derfor var jeg ikke i tvivl om, at comforten er i højsæde. Det tog mig kun 10 minutter at sy dem! Og så er det jeg undrer mig over, hvorfor pokker jeg har haft liggende så længe i kurven! Nå men nu er de klar til at blive brugt – og det vil de helt sikket blive.
Fede facts:
Stof: Lilla jerseystof fra Stof & Stil – fundet i der “rodebunke” til 30 kr.
Mønster: Er et kombimønster – dvs. at der er både yogabukser, buksedragt og kjole med smocksyning. Det er fra Stof2000 og hedder Mary, Milla og Maja #2500
I kurven var der også en grå nederdel. Den fik jeg også syet sammen – og er nu klar til brug.
Stoffet er købt i en stofforretning i Århus for lææænge siden. Den består af en bane med smock-effekt foroven – og smukke broderier forneden.

















