Arkiv for kategorien ‘Strik’
Vokseværk…
Det er ikke mig, som har vokseværk – selvom jeg godt kunne trænge til 5 – 8 cm i længden!!!
Næ det er min fine sommerstrik. Den vokser, mens jeg har den på. Eller gad vide om det var fordi, at det var så varmt, at jeg smeltede? 
Den bliver større og større i halsvidden – og falder hele tiden ned over skulderen. Ikke at det ikke ser pænt ud – men pludselig, så skvatter den jo ned over begge skuldre og smutter ned og bliver til en nederdel!
Jeg må prøve at have den en tur i svigerindens tørretumbler og se, om den ikke kan krympe den en smule. Ellers må jeg sige, så er jeg en erfaring rigere!
Dagens arbejdsplads…
Dagens arbejdsplads har været udendørs…

Ude foran mit kreative værksted (de 2 første vinduer) satte jeg det ene havebord op. Her blev symaskinen sat – så der kunne syes, mens jeg gik fra maddike-farvet til knækket hvid! Jeg har været i gang med at sy hynder til campingvognen. Jeg endte simpelthen med at springe helt over dem i min ferie. Nu er jeg i gang. Jeg har syet 5 ud af 8. Eller det vil sige, at jeg faktisk har syet et par ekstra, da jeg har lavet et par tanketorsker…
En anden erfaring, som jeg fik, var, at det er hyggeligt at strikke på terrassen. Men man skal passe på, hvis man strikker med jumperpinde. Hvis man taber dem – så smutter de lige ned mellem revnerne! Men heldigvis var der hjælp at hente…
Kæresten har en dims, som man kunne stikke ned mellem revnerne og slå en klo om det tabte.
Håber også du har nydt solen idag…

















