Arkiv for kategorien ‘Strik’
Næsten færdig strik…
Jeg er i gang med at strikke sjalet Line Break i en meget smuk grøn farve. Det har ligget stille i et stykke tid. Jeg skal nemlig til den afsluttende bort – og min fornemmelse siger mig, at der ikke er garn nok.

Garnet er plantefarvet af Louise – og der er kun de to fed, som jeg købte. Så jeg kan desværre ikke købe et ekstra fed. Jeg har heller ikke lyst til strikke borten i en anden farve.
Det handler om, at jeg bare skal gå i gang – håbe på det bedste – men måske lave nogle ændringer, fordi garnet ikke rækker. Men alligevel tøver jeg…
Lige pludselig hopper jeg på det. For sjalet skal være færdigt – jeg er jo vild med det grå, som jeg allerede har strikket.
En uventet gave…
Vi havde lige været ude at gå. Vi var blevet blæst igennem af vinden – og mærket bølgernes brus ved fjorden. Vi nåede hjem i tørvejr. Vores kinder var røde – og vi var friske og klar til en dejlig dag.
Der tikker en sms ind fra svigerinden. Hun har en gave til mig – og om jeg er hjemme? Jeg bliver vild glad – og er så nysgerrig på, hvad det er, så selvfølgelig må hun komme.
Det er en garnvinde…
Et stykke strikkeværktøj, som jeg har ønsket mig. Jeg har lånt svigerindens – og har givet udtryk for, at jeg gerne vil have min egen. Jeg var rørt og virkelig glad. Min svigerinde havde købt den til mig som min julegave – men kunne ikke vente.
Jeg synes, at det er et lækkert stykke værkstøj – ikke kun praktisk. Her er det svigerindens i funktion…
Fedt – nu har jeg min egen strikkegadget. Der er rigeligt garn at tage fat på at vinde op.
Af hjertet tusind tak, søde svigerinde for den uventede og fede gave…

















