Arkiv for kategorien ‘Strik’
I mørke er alle katte grå…
Jeg har været i gang med at strikke en cardigan. Jeg fik startet godt op – og jeg pakkede strikketøjet i tasken, da jeg tog på juleferie hos min mor.

Jeg fik strikket den første aften – og bærestykket var klar. Julemorgen tog jeg strikketøjet med til morgenbordet og ville dele til krop og ærmer. Her var det, at min mor så, at der var farveforskel i mit garn.
Jeg havde fanget nogle garnnøgler i mit garnlager – og var gået i gang i stearinlysets skær. Men som sagt i mørke er alle katte grå… og åbenbart i forskellige grå nuancer!
Bærestykket er trævlet op igen – men jeg måtte vente, til jeg kom hjem med at kunne gå i gang igen. Garnet er vundet op, og jeg er klar med strik på pindene igen.
Nyt strik på pindene…
Der er kommet nyt strik på mine pinde. Jeg har længe haft et godt øje til “Høstjakke” fra Pickles. Nu skulle den på pindene.
Jeg har valgt andet garn end i opskriften – og sidste weekend holdte min strikkehjerne pause. Så jeg tyede til hjælp hos andre strikkekyndige. Faktisk havde jeg ikke behøvet at overtænke så meget, for svaret var ligetil. Jeg strikkede en strikkeprøve, som passede. Så jeg gik i gang.

Jeg strikker den med 2 tråde supersoft garn i en skøn grå farve, som kan bruges til alt. Jeg synes, at jakken er skøn og kan bruges til både kjole og bukser. Jeg tænker, at den sikkert kan blive en slags forårsjakke, når vi når der til.

















