Arkiv for kategorien ‘Strik’
Varm the…
Jeg holder rigtig meget af the – og drikker det året rundt. Jeg holder meget af at brygge en god kop the og nyde den i ro og mag – gerne samtidig med at jeg strikker. Jeg har fået en rigtig smuk thekande i keramik. Den er smuk – men den har brug for hjælp til at holde theen varm. Jeg har derfor strikket en thevarmer.

Jeg fandt noget tyk uldgarn i Brugsen. Det var en rest, som de havde liggende til foræringspris. Det passede godt til en varm thevarmer.

Thevarmeren er strikket som et rundt rør – og er derefter syet sammen i begge ender. Den ene halvdel er så blevet puttet indeni den anden halvdel, så den har 2 lag strik.
Udvendig har den bredde striber – og indvendig har den smalle striber. Jeg har jo en svaghed for striber.

Øverst har jeg tilføjet en lille detalje med en læderstrop. Jeg kan godt lide kernelæder sammen med sort og hvid.
Jeg er sikker på, at thevarmeren kommer til at holde theen dejlig varm freomover.
Mohair sweater er færdig…
Jeg havde fået en stak Hendes Verden blade. Da jeg læste dem igennem, faldt jeg over en skøn mohair sweater, som jeg måtte i gang med straks. Den var enkel i design – og havde en lækker detalje med et flagermusærme.


Den kom straks på pindene – og var hurtigt færdigt. På pind 7 går det fremad.
Forrige torsdag blev jeg færdig med den lækker sweater. Der var lidt rift om vaskemaskinen – men jeg fik den vasket og lagt til tørre sidste weekend.

Den ser mærkelig og diffus ud, som den ligger der. Men den sidder godt, når den kommer på.
Et par lynskud fra under birketræet…

Heldigvis har vejret været dejligt og det var først i dag at jeg fik den indviet rigtigt. Den er så lækker at have på. Jeg har på fornemmelsen at den kan gå hen at blive et hit. Jeg overvejer faktisk at lave den i en kjoleversion.
Fede facts:
Opskrift: Bluse med flagermusærmer fra Hendes Verden nr. 11 2016 Jeg har strikket nederste del rundt. Men det øverste er strikket frem og tilbage for at lave søm over skulder og ærme. Jeg tænkte at det ville være godt med en søm til at bære strikken over skulderen.
Garn: 1 tråd superkid mohair garn fra garnpusher.dk, 500 m/50 g farve sortgrå, ca. 70 g samt supersoft garn fra garnpusher.dk, 575 m/100 g, farve graphite ca. 250 g
Pinde: 7 mm /Knit Pro
Kommentarer: Som sagt jeg tror at den kommer til at blive et hit.

















