Arkiv for kategorien ‘Strik’
Frokoststrik…
Normalt så strikker jeg kun på ét projekt ad gangen. Men jeg har simpelthen besluttet mig for at gøre en undtagelse. Jeg vil nemlig lave Frokoststrik. Når frokosten er nydt – så kunne jeg jo godt lige strikke nogle pinde, mens jeg sidder og snakker.

Jeg har valgt at strikke Eyelet Yoke Sweater af pink brutus knits. Den er enkel med skønne detaljer. På bærestykket er der et fint og enkelt hulmønster. Den er figurstrikket – og så har den en indbygget rumpevarmer. Den går nemlig lidt længere ned på ryggen.
Sweateren minder meget om Simplest Sweater, som jeg har strikket – og har sendt videre, da jeg aldrig havde den på. Men jeg tror, at denne model bliver god – den er nemlig mere faconstrikket og og har nogle ekstra og fine detaljer.
Afsløring af en piget og drenget hemmelighed…
I dag kan jeg endelig løfte sløret for et par af mine hemmeligeheder. Jeg har strikket til en storebror og hans lillesøster.

Til storebroderen har jeg strikket en Viggo…


Fede facts:
Opskrift: Viggo fra Rasmilla
Garn: Rasmillas yndlingsgarn Lammeuld og bomuld, Fv. Bly 75 g og fv. Grå 75 g samt Supersoft, fv. Calypso – hele projektet strikket med 2 tråde.
Pinde: 3,5 og 4 mm /Knit Picks
Tilbehør: Knapperne er fundet i knapkassen. De passer perfekt, da de er meleret i præcis de grå nuancer, som jeg har strikket i. Teknisk set er det bagsiden af knappen, som vender udaf. Men jeg synes, at den lille metalring var en fin detalje…
Kommentarer: Jeg har strikket str. 2 år – men har strikket ærmer og krop længere. Det er til en 3-årig dreng – som ikke hører til den robuste gruppe. Garnet er utrolig lækkert at strikke i og er dejlig blødt. Jeg kan rigtig godt lide designet – men er ikke så vild med alle trådene, som skal hæftes samt monteringen. Men det er blevet en rigtig fin drengetrøje (som jeg håber passer). Måske lillesøster kan arve, når hun er blevet større.
Til lillesøster blev det til Elvira…




Fede facts:
Opskrift: Elvira fra Rasmilla
Garn: Supersoft, fv. Sweet pea – smuk rosa farve med et svagt strejf af orange. ca. 75 g
Pinde: 2,5 og 3 mm /Knit Picks
Tilbehør: Knapperne er fundet i knapkassen. En helt enkelt klar knap – syet i med orange.
Kommentarer: Jeg har strikket str. 2 år – men har strikket den længere. Nu kan den bruges som kjole, men den kan senere bruges som tunika. Bøjlen, som kjolen hænger på, har min bedstefar malet til min mors tøj for 60 – 70 år siden.

















