Arkiv for kategorien ‘Simba’

Simba den søde…

Det er dejligt at have fået kat i huset igen. Jeg kan slet ikke huske, hvordan det var at have killing – men det bliver genopfrisket nu. Simba er en killing, som vokser med lynets hast. Den lille nuttede killing, som kun fyldte en par håndfulde, vokser sig større og større. Det går indimellem lidt for hurtigt. Han er stadig nuttet. Han bliver blot lang og endnu smukkere. Vi tager en masse billeder. Han kan være svær at fange – dels er han sort. Dels er han lynhurtig. Men I får lige et par glimt.

 

Når man har spurtet rundt og givet missemor endnu flere grå hår, så kan man godt trænge til en lur. Gerne i favnen på missemor. Indimellem skal han putte – og putte tæt. Så ligger han der et stykke tid, før han skal ligge for sig selv igen. Sådan gentager det sig så i løbet af aftenen.

lur hos missemor

 

Jeg havde lige taget min Climb every mountain af og lagt på stolen. Simba tænkte straks, at det var til ære for ham og puttede sig. Jeg er dog ikke vild med cocktailen killing og strik.

kat på stol

 

Vi nyder i den grad at have fået en kat, som vil sidde på arm. Afrodite var væk med lynets hast, når vi tog hende op. Men Simba sidder og hygger. Hvis man går lidt rundt, så man kan se lidt af “verden”, så er det ekstra skønt.

på arm hos missefar

 

Når man vil have den fulde opmærksomhed, så lægger man sig ovenpå strikketøjet…

strikke stop

 

Selvom vindueskarmen er lang og med fri plads. Så er det bedst lige bag eller mellem potteplanterne. Det kræver nerver af stål…

farlig cocktail

farlig cocktail 2

 

En tur i det kreative værksted er skønt. Der er skønne sovepladser. Og mange fristelser – så missemor er ikke vild med at han er der. Han fanger simpelthen alt og løber med sit bytte. Det betyder, at vi indimellem “slås” lidt om garnnøgler. De er nemlig så skønne at fange og “slå ihjel”.

kreativ kat

 

Simba er vild med vand. Når vi børster tænder, har vi ham på sidelinjen – og når vi går fra den våde vask, så kan man jo lige putte i den.

vandhunden simba

 

 

Nuttet med nuttet på…

nuttet

Han elsker at ligge i fordybningen på ryglænnet af sofaen. Han ligger som en lang rullepølse – og bobler. Gad vide om vi skal lave en hylde bag sofaen, så kan stadig kan være der, når han bliver større?

 

Vi stornyder at have fået kat igen. Vi har fået en smuk kat med hans finurlige personlighed, som vi langsomt lærer at kende.

 

Nyt katteliv…

For 2 uger siden flyttede der endelig en kat ind i vores liv. Vi havde ventet utålmodigt i 3 uger på, at han var klar til at flytte hjemmefra. Vi har nydt de første 2 uger. Vi har lært den lille pelstot at kende – og der er stadig mere at lære at kende. Vi er taget med storm, da han er så charmende og sjov. Han er så tillidsfuld og kærlig. Han har krudt i røven – og storjæger.

 

Da jeg viste det første billede af ham, vidste vi ikke, hvad han skulle hedde. Vi havde mange navne på liste – og I kom også med gode forslag. Vi var omkring sorteper, Elvis, sorte slyngel, Felix, Romeo og mange andre. Men der var ét navn, som var perfekt – og som nu er den sorte pelstots navn. Det er…

SIMBA

 

Han er opkaldt efter den skønne løveunge i tegneserien “Løvernes konge”. Det passer så godt til ham – og missefaderen har trænet ham i at komme, når vi kalder og fløjter. Man kan komme langt med godbidder.

 

Jeg vil gerne have lov til at præsentere Simba. Jeg har forsøgt at fange den smukke sorte kat på kamera. Det kan godt være en svær opgave, når ens hjem er meget sort – så forsvinder en sort pelstot nemt. Endvidere så har han ofte krudt i røven, så der er også mange sløret billeder. Vær forberedt på en gang killingespam…

 

Her er han 9  uger gammel, før han flytter ind hos os…

før indflytning

før indflytning 2

 

Lige ankommet og har allerede indtaget legetøjet…

Simba 1

 

Når man har været udsat for sin første køretur og sit nye hjem, så kan man godt blive træt…

træt med træt på

 

Allerede første morgen viser Simba, at han elsker at hænge på armen…

elsker at hænge på arm

Noget vi ikke kunne med Afrodite.

 

Det hjemmelavede legetøj er et hit…

Simba 2

 

Atter tid til en lur…

En god lur

 

Det er dejligt at lægge i arm…

der puttes hos missemor

 

Smukke kattepoter…

kattepoter

Her kan I se, at han er sort og sort stribet. En smuk detalje.

 

Ting bliver ofte omrokeret…

omplacering af kludetæppe

 

Ryglænnet på sofaen er et yndet sovested…

elsker at putte på ryglænet

 

I køkkenet har vi en vandkande stående. Det er skønt at drikke fra den…

vandkande

Det gjorde Afrodite også.

 

Simba kan også lide at komme ud. Vi øver os i at være ude. Lige nu i kontrolleret form da vi ikke stoler på, at han ikke smutter.

på græs

 

Der slappes af i den skønne gyngestol med pels…

pels med pels på

Han ruller sig helt ind i pelsen – og er næsten helt væk.

 

Lykken er en papirspose…

lykken er en pose

 

Elsker stadig at hænge på arm…

elsker at hænge på arm 2

 

Smuk med smukt på…

elsker at putte her

 

Simba vil gerne putte – og de voksne kravler gerne ned på gulvet og hygger med…

vi putter

der hygge på gulvet

 

Nuttethed…

nuttethed

 

Og andre gange er man en farlig cocktail (killing i vindueskarm med blomster)

en farlig cocktail

 

Vi har fået kat.  Det trængte vi til. Vi er et hjem med kat.

 

Der har været mange følelser i luften, da han flyttede ind. Vi bærer stadig på en sorg over Afrodite, som ikke er mere. Hun var en stor del af vores liv. Hun fylder stadig i vores hjerter. Men der er så bestemt også plads til Simba. Det er svært ikke at elske ham. Så indimellem puttes der lidt salt i såret, og der fældes en tåre. Det er okay. Men der fældes bestemt også glædestårer, for indimellem laver han bare meget sjovt, at man hulker af grin.

 

Vi glæder os til at lære Simba at kende. Vi glæder os til det nye katteeventyr.

 

Kreativitet af...
Karina, som holder utrolig meget af at være kreativ. Jeg ønsker at dele mine kreativiteter med dig - og jeg håber, at du vil blive inspireret...

unikarina

Læs evt. mere under "Om".
Jeg er utrolig glad for, at du kiggede forbi - kom endelig igen...
Kontakt mig…
Skriv gerne en kommentar eller hilsen...
unikarina
Copyright © 2009 – 2022
Alle tekster, illustrationer og billeder er mine, medmindre andet er angivet. Indholdet på denne side må derfor ikke anvendes uden min skriftlige tilladelse.
Til salg…
Få en mail med nye indlæg...
Sociale medier…
Enkel nøglering i læder…
Farve garn med avocado…
Pinde til theposer…
Skål i selvtørrende ler…
Hold kaffen varm…
Strik gennem tiden…

Jeg har strikket gennem flere år. Herunder kan du se de seneste år. Resten finder du i øverste fane under “Strik gennem tiden”.

Strik 2021…
Strik 2020…
Strik 2019…
Strik 2018…
Strik 2017…
Strik 2016…
Strik 2015…
Bag svampet squashkage…
Bag nogle skønne boller…
Bag lækre gulerodsmuffins…
Reklamefri…
unikarina
unikarina strikker også her…
unikarina

Jeg strikker sammen med mange andre strikke- og hækleglade fra hele verden...
Blogprisen 2016…
mini_mba

unikarina.dk blev nr. 3 i kategorien "Håndværk og Kreativitet". Tak for din stemme.
Blogprisen 2015…


Afstemningen er slut