Arkiv for kategorien ‘Kreativitet’
Jeg sysler med hemmeligheder…
Jeg er kreativ – jeg hygger med at lave julegaver. Men de er desværre hemmelige – så I må vente. Jeg har utrolig svært ved ikke at må vise jer, hvad jeg laver – men der er nogle, som læser med herinde, som er på min gaveliste! Men jeg lover, at når det har været d. 24. december, og gaverne er pakket op, så skal jeg nok løfte sløret for, hvad der blevet lavet. Men I kan få et glimt af afklippene!!!
Jeg har dog lige holdt en kort pause – jeg var nødt til at rydde op. Jeg har været kreativ nogle dage – og pludselig var der kasser med stof, trådender, sakse (som var blevet væk), nåle, stofbunker, en fyldt skraldespand… Og rodet fyldte for meget. Nu er der struktur på rodet igen – og jeg kan sysle videre med julegaverne!
Der kom en pakke…
Ja der kom faktisk to pakker! Begge fyldt med papir til at lave en masse kreativiteter af. Jeg havde bestilt et mindre udvalg af papir hos BoxdeLux. Der var skønt papir fra både Rie Elise Larsen, House Doktor og Rice .

Den anden pakke indeholdt papir og tapet, som jeg havde købt på Trendsales. Tapetet var utrolig smukt. Men jeg havde købt nogle ark med diverse motiver – her synes jeg, at motiverne er for store. Eller rettere sagt for store til de projekter, som jeg havde i tankerne. Men mon jeg ikke finder nogle andre projekter at bruge dem til?
Jeg har købt nogle notesbøger hos Tiger – jeg regner med, at de skal have en sand farveregn af de skønne stykker papirer.

















