Arkiv for kategorien ‘Kreativitet’
Der kom en pakke…
Ja der kom faktisk to pakker! Begge fyldt med papir til at lave en masse kreativiteter af. Jeg havde bestilt et mindre udvalg af papir hos BoxdeLux. Der var skønt papir fra både Rie Elise Larsen, House Doktor og Rice .
Den anden pakke indeholdt papir og tapet, som jeg havde købt på Trendsales. Tapetet var utrolig smukt. Men jeg havde købt nogle ark med diverse motiver – her synes jeg, at motiverne er for store. Eller rettere sagt for store til de projekter, som jeg havde i tankerne. Men mon jeg ikke finder nogle andre projekter at bruge dem til?
Jeg har købt nogle notesbøger hos Tiger – jeg regner med, at de skal have en sand farveregn af de skønne stykker papirer.
Workshop hos Stof og Stil 2…
Jeg har haft en rigtig hyggelig tur til Stof og Stil i Aalborg i dag. Der var Workshop, hvor de viste et nemt tørklæde i fleecestof. Jeg fik hæklet et armbånd under kyndig vejledning – jeg har ikke så meget erfaring i at hækle. Jeg er vild glad for mit armbånd – jeg synes, at det blev flot.
Der faldt lidt garn til armbånd og stof til tørklæder plus det løse i kurven på vej ud.
Jeg mødte Karen og Mette og fik en rigtig hyggelig snak om blog og kreativiteter. Det var rigtig dejligt at få sat ansigter på.
Jeg skal have fundet alle mine bomuldsgarner frem – for jeg skal i gang med at hækle. Hvis du skulle få lyst til at hækle et armbånd- så find vejledningen her.
Workshop hos Stof og Stil…
I dag er der workshop hos Stof & Stil i Aalborg. Jeg tror, at jeg vælger at trodse forkølelsen, for jeg vil rigtig gerne derop.
Først og fremmest for at deltage i deres workshop, hvor det er muligt at få hjælp til model- og måltagning, lave et tørklæde, betrække knapper eller hækle et armbånd.
Men jeg vil også møde Karen, som forhåbentligt kan lære mig at hækle ét af hendes armbånd.
Måske falder der et stykke stof eller to i kurven efter workshoppen!
De er i Aalborg fra kl. 10 – 17 – måske du også har lyst til at kigge forbi.
Obs. Billedet er lånt fra Stof og Stils nyhedsbrev.